Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2020-40830
CKE
7. oktober 2021
URU alm. del - svar på spørgsmål 458 fra Karsten Hønge (SF)
stillet den 15. september 2021 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for beslutningsgrundlaget for, at statsministeren i
marts
–
midt i den israelske valgkamp
–
sammen med den østrigske
kansler, rejste til Israel for at drøfte et såkaldt
”vaccinesamarbejde”?
Svar
Regeringen har hele tiden understreget, at man ville vende hver en sten i
bestræbelserne på at stille Danmark bedst muligt i pandemibekæmpelsen.
Formålet med rejsen til Israel var at indlede et tættere samarbejde mhp.
fremadrettet at øge kapaciteten på vaccineområdet, herunder gennem
forskning og udvikling.
Danmark har allerede et godt forskningssamarbejde med både Østrig og
Israel. I Israel har vi etableret et Innovationscenter, der har et stort fokus
på sundhed/life science. Både Danmark og Israel har betydelige
styrkepositioner inden for life science, herunder forskning og udvikling
inden for immunologi og infektionssygdomme, herunder vaccine og
behandling. Derudover har Danmark, Østrig og Israel fra et tidligt stadie
i pandemien udvekslet erfaringer i en gruppe af lande (Smart COVID-19
Management Group).
Internationale samarbejder er centralt for at imødegå en global krise som
Corona-krisen. Derfor både var og er det relevant at samarbejde med et
land som Israel om, hvordan vi hver især styrker vores COVID-19
håndtering
–
på samme måde som Danmark samarbejder med andre
lande.
Med venlig hilsen