Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021 - 33302
APD og GDK
11. oktober 2021
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 454 fra Katarina Ammitzbøll
(KF) stillet den 13. september 2021 til ministeren for udviklings-
samarbejde
Spørgsmål
Vil ministeren som opfølgning på den tekniske gennemgang af forslag til
finansloven 2022 fremsende en opgørelse over den grønne udviklingsbi-
stand i forhold til, hvad der forventes af midler til henholdsvis private og
offentlige aktører under de enkelte budgetlinjer, altså hvordan regeringen
forventer de ekstra 400 mio. kr. til klima og den grønne dagsordenen for-
delt mellem private og offentlige aktører?
Svar
Regeringen foreslår med finanslovsforslaget for 2022 en reform af dansk
udviklingsbistand for at indfri ambitionerne i den nye udviklingspolitiske
strategi
’Fælles om Verden’,
herunder i forhold til klima, miljø og natur.
Regeringen lægger således på FFL22 op til at løfte det grønne område in-
den for udviklingsbistanden med ca. 400 mio. kr. sammenlignet med
FL21, så det i alt vil udgøre ca. 3,4 mia. kr. Det sker som led i ambitionen
om, at mindst 30% af §6.3. Bistand til udviklingslandene skal være grøn
fra 2023.
Det fremgår af
Regeringens udviklingspolitiske prioriteter for 2022
i tabel 2, at ca.
1.084,1 mio. kr. planlægges som grønt under Privatsektorinstrumenter,
Myndighedssamarbejder og Netværksinitiativer m.m. Sammenlignet med
finansloven 2021 er det en stigning på 386,6 millioner kr., som bl.a. sker
ved et grønt løft af myndighedssamarbejdet, grøn øremærkning af forsk-
ningssamarbejdet og stipendiatbistanden samt et nyt delvist grønt bidrag
til IFU.