Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del
Offentligt
2457895_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021 - 32143
JTK
07. oktober 2021
URU alm. del
svar på spørgsmål 453 fra Marcus Knuth (KF)
stillet den 10. september 2021 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren oversende alt materiale, der foreligger i departement, som
omfatter indberetninger fra den danske ambassade i Kabul fra indeværende
år, som ville kunne udleveres, hvis der anmodes om aktindsigt? Materiale
som ikke vil være omfattet af aktindsigt, bedes også oversendt om
nødvendigt i fortrolig form.
Materialet sendt til udvalget vil også blive overdraget til Det
Udenrigspolitiske Nævn.
Svar
For så vidt angår den del af spørgsmålet, der vedrører oversendelse af
materiale, som vil kunne udleveres i forbindelse med aktindsigt, kan jeg
oplyse, at Udenrigsministeriet er ved at behandle en række anmodninger
om aktindsigt i indberetninger fra ambassaden i Kabul fra i år. Når
Udenrigsministeriet har truffet afgørelse i forhold til dette materiale, vil
jeg samtidig oversende det udleverede materiale til udvalget.
For så vidt angår den del af spørgsmålet, der vedrører oversendelse af
materiale i fortrolig form, som ikke vil blive udleveret i forbindelse med
aktindsigt, kan jeg oplyse, at den nuværende regering
ligesom tidligere
regeringer
ud fra et hensyn til regeringens interne beslutningsproces er
meget tilbageholdende med at oversende interne og regeringsinterne
dokumenter til Folketinget. Tilbageholdenheden kan i denne
sammenhæng endvidere henføres til de hensyn, der ligger til grund for
offentlighedslovens § 32 om beskyttelse af væsentlige hensyn til
URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 453: Spm. om oversendelse af materiale, som omfatter indberetninger fra den danske ambassade i Kabul fra indeværende år, til udenrigsministeren
2
udenrigspolitiske interesser, herunder andre landes forventning om
fortrolighed og forholdet til andre lande.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod