Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021 - 32086
AFS
4. november 2021
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 451 fra Michael Aastrup
Jensen (V) stillet den 10. september 2021 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren svare på, om nogen dele af Forsvaret eller andre
myndigheder på noget tidspunkt har forespurgt Udenrigsministeriet før
den 1. august 2021 med en anmodning om at igangsætte en
evakueringsplan af ambassaden i Kabul?
Svar
Som jeg redegjorde for på samrådet i Udenrigsudvalget den 17. september
2021 har der været nedlukningsplaner for ambassaden i Kabul og
evakueringsplaner for de udsendte medarbejdere meget længe. Disse er
løbende blevet tilpasset i takt med at situationen udviklede sig. Planerne
var udarbejdet til at kunne iværksættes med meget kort varsel og i tæt
samarbejde med Forsvarsministeriet.
Herudover henviser jeg til den forestående fælles myndighedsevaluering
af evakueringsindsatsen og perioden, der ledte op hertil. Evalueringen er
som bekendt under udarbejdelse.
Dertil kan jeg henvise til besvarelsen af URU alm. del spm. 401 og §20
S1781 i hvilket det svares, at Udenrigsministeriet ikke kendskab til, at
hverken
Jægerkorpset,
Specialoperationskommandoen,
Forsvarskommandoen
–
eller andre myndigheder
–
skulle have henvendt
sig til Udenrigsministeriet med tilbud om at udarbejde beredskabsplaner,
eller at sådanne tilbud skulle være blevet afvist fra Udenrigsministeriets
side.