Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del
Offentligt
2459598_0001.png
Folketinget
Udenrigsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. oktober 2021
Operativt kontor
Christoffer Jansø
2021-0032/21-0077
2132689
Besvarelse af spørgsmål nr. 450 (Alm. del) fra Folketingets Udenrigs-
udvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 450 (Alm. del), som Folketin-
gets Udenrigsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. september 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina
Lorentzen Dehnhardt (SF)
Nick Hækkerup
/
Christian Andersen-Mølgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 450: MFU spm. om kommentar til henvendelse af 3. september 2021 fra Region Sønderjylland-Schleswig til den danske statsminister og den tyske forbundskansler om opfordring til at udnævne faste kontaktpersoner i spørgsmål, som relaterer sig til den dansk-tyske grænseregion, til justitsministeren
2459598_0002.png
Spørgsmål nr. 450 (Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg:
”Vil ministeren kommentere henvendelse af 3. september 2021
fra Region Sønderjylland-Schleswig til den danske statsminister
og den tyske forbundskansler om opfordring til at udnævne faste
kontaktpersoner i spørgsmål, som relaterer sig til den dansk-ty-
ske grænseregion, jf. URU alm. del -
bilag 293?”
Svar:
Jeg er meget bevidst om de udfordringer, de indførte indrejserestriktioner
og COVID-19-indsatsen på den danske grænse har haft
ikke mindst for
personer, der bor og arbejder i grænseregionerne, og som har indrettet deres
liv på tværs af grænserne. Regeringen har under hele pandemien været op-
mærksomme på at sikre særlige regler for personer bosiddende i grænselan-
det.
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Ven-
stre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Li-
beral Alliance og Alternativet indgik den 13. april 2021 en aftale om en
gradvis genåbning for rejseaktiviteter. Med aftalen har Danmark i faser lø-
bende og gradvist åbnet op for rejseaktiviteten i takt med, at flere og flere
mennesker bliver vaccineret verden over. Aftalen kan læses
her.
Regeringen har under pandemien haft et stort fokus på at sikre god og retti-
dig information om COVID-19-rejserestriktioner. Jeg er dog helt opmærk-
som på, at vi under pandemien har været nødt til at indføre restriktioner med
meget kort varsel, bl.a. på grund af forekomst af nye, bekymrende virusva-
rianter i udlandet, og at det har gjort det vanskeligt for borgere og virksom-
heder at kunne nå at indrette sig efter de nye regler, inden de trådte i kraft.
Information om COVID-19 er løbende blevet samlet på
coronasmitte.dk,
der gennem COVID-19-krisen har fungeret som myndighedernes faste kom-
munikationskanal til oplysning af borgerne om COVID-19, herunder de ind-
førte rejserestriktioner.
Derudover har Rigspolitiet fået
til opgave at drive en ”indrejsehotline”, hvor
borgere, virksomheder og organisationer løbende kan modtage hjælp og vej-
Side 2/3
URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 450: MFU spm. om kommentar til henvendelse af 3. september 2021 fra Region Sønderjylland-Schleswig til den danske statsminister og den tyske forbundskansler om opfordring til at udnævne faste kontaktpersoner i spørgsmål, som relaterer sig til den dansk-tyske grænseregion, til justitsministeren
ledning i forhold til COVID-19-indrejserestriktionerne. Der er ligeledes ble-
vet etableret en myndighedsfælles coronahotline, der kan hjælpe med at be-
svare mere generelle spørgsmål om COVID-19-restriktioner.
Ud over ovenstående har Kulturministeriet oplyst, at der under COVID-19-
pandemien har været en tæt og konstruktiv dialog med begge de to nationale
mindretal i grænselandet, herunder bl.a. via Folketingets Sydslesvigudvalg.
Udenrigsministeriet har supplerende oplyst, at ministeriet løbende har haft
et stort fokus på at informere delstatsregeringen i Slesvig-Holsten, når der
er sket ændringer i de danske COVID-19-restriktioner med relevans for
Tyskland, herunder særligt for personer, der er bosiddende i grænselandet.
Såfremt det i fremtiden grundet COVID-19
eller af andre årsager
skulle
blive nødvendigt at skærpe indrejserestriktionerne mod Tyskland med kort
varsel, vil den danske regering være åben over for muligheden for at ud-
nævne kontaktpersoner i de relevante ministerier, som de relevante repræ-
sentanter for grænselandet vil kunne gå i direkte dialog med.
Jeg vil afslutningsvis gerne understrege, at regeringen ikke ønsker at opret-
holde de nuværende indrejserestriktioner og COVID-19-indsatsen på græn-
sen i længere tid, end hvad der er højst nødvendigt. I forlængelse heraf kan
jeg oplyse, at jeg har indkaldt ovennævnte aftalepartier til drøftelser den 12.
oktober 2021 om, hvilke indrejserestriktioner der skal gælde fra den 1. no-
vember 2021.
Side 3/3