Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del
Offentligt
2454417_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021 - 32859
APD, MNS, MENA
1. oktober 2021
URU alm. del
svar på spørgsmål 447 fra Katarina
Ammitzbøll (KF) stillet den 9. september 2021 til ministeren
for udviklingssamarbejde.
Spørgsmål
Vurderer ministeren, at der opbakning fra 8 partier med den overvejende
prioritering på flygtninge, nærområder og migration, som forslag til
finanslov for 2022 viser, jf. udtalelse i Deadline den 1. september 2021?
Svar
Vi er otte partier i Folketinget, der er blevet enige om den nye
udviklingspolitiske strategi, Fælles om Verden, hvor hjælp til flere i
nærområder til krise og konflikt og skrøbelige lande udgør én af de to
hovedprioriteter sammen med klima og den grønne dagsorden. De to
prioriteter hviler på et stærkt fundament af demokrati og
menneskerettigheder.
Regeringen har med sit finanslovsforslag for 2022 fremlagt ambitiøse mål
for, hvordan strategien kan omsætte ord til virkelighed gennem en klar
prioritering af strategiens hovedprioriteter
og med demokrati og
menneskerettigheder som stærke tværgående hensyn og mål i sig selv. Til
de to hovedprioriteter er der afsat i alt 400 mio. kr. ekstra til klima, miljø
og natur, og 400 mio. ekstra til skrøbelighed, nærområder, konflikt,
fordrivelse og irregulær migration.
Regeringen mener, at vi i Danmark
helt i tråd med den nye strategi
har
en stærk forpligtelse til at hjælpe dér, hvor det er sværest og øge
engagementet i nærområder og skrøbelige lande og regioner. Det skal vi
for at forebygge og begrænse fattigdom, ulighed og skrøbelighed, som
leder til tvungen fordrivelse og irregulær migration og ufattelig
menneskelig lidelse. Det kræver både akut humanitær hjælp og et skærpet
fokus på langsigtede, bæredygtige løsninger, der kan styrke
modstandsdygtighed og reducere skrøbelighed.
URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 447: Spm., om der er opbakning fra 8 partier med den overvejende prioritering på flygtninge, nærområder og migration, som forslag til finanslov for 2022 viser, til ministeren for udviklingssamarbejde
2
De kommende forhandlinger om finanslovsforslaget vil vise, om
Folketingets partier er enige heri.
Med venlig hilsen
Flemming Møller Mortensen