Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del
Offentligt
2454410_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021 - 32859
APD, MNS, MENA
1. oktober 2021
URU alm. del
svar på spørgsmål 445 fra Katarina Ammitzbøll
(KF) stillet den 9. september 2021 til ministeren for udviklings-
samarbejde.
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad der er migrationsfondens "terms of reference",
hvad den skal opnå og hvem der er implementeringspartnere?
Svar
Den nye nærområde- og migrationsfond på Finanslovsforslaget 2022 vil
med projekter og programmer understøtte ambitionen om at hjælpe flere
bedre i nærområder og fremme et retfærdigt og humant asylsystem. Der
vil bl.a. være tale om teknisk bistand og kapacitetsopbygning i nærområder
til krise og konflikt, langs migrationsruterne og i relevante tredjelande.
Herudover vil der være fokus på nogle af de grundlæggende årsager til
fordrivelse og irregulær migration.
Eksempelvis vil der udvikles nye, inklusive og bæredygtige måder til at
skabe bedre levevilkår for flygtninge og internt fordrevne i nærområderne
i et samarbejde mellem myndigheder, ligesindede lande, multilaterale part-
nere og civilsamfundsorganisationer. Samtidig vil der også være penge til
indsatser målrettet migrations- og grænseforvaltning, opbygning af asylsy-
stemer, hjemsendelse og imødegåelse af irregulær migration
.
Endelig vil
der være indsatser, som sigter mod at forbedre lokale levevilkår og styrke
modstandskraften i partnerlandene.
Fonden vil samle, samtænke og synliggøre, hvad der årligt er afsat på en
række eksisterende budgetlinjer på Finansloven til nærområde- og migra-
tionsområdet. Derudover har fonden til hensigt at styrke den strategiske
styring og fleksibilitet ift. regerings arbejde med at skabe et retfærdigt og
humant asylstem (RoHA).
URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 445: Spm. om, hvad der er migrationsfondens ’terms of reference’, hvad den skal opnå, og hvem der er implementeringspartnere, til ministeren for udviklingssamarbejde
2
Udenrigsministeriet har det forvaltningsmæssige ansvar for midlerne, men
midlerne udmøntes i en tæt dialog mellem Udenrigsministeriet og Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet. Deltagelsen af begge ministerier sikrer
kohærens og sammentænkning mellem de forskellige budgetlinjer under
06.32.10. Nærområde- og migrationsfonden.
Med venlig hilsen
Flemming Møller Mortensen