Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del
Offentligt
2454380_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021 - 32859
APD og GDK
1. oktober 2021
URU alm. del
svar på spørgsmål 444 fra Katarina Ammitzbøll
(KF) stillet den 9. september 2021 til ministeren for udviklings-
samarbejde.
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad regeringen vil opbygge af kompetence for at
fremme privatsektorudvikling lokalt og gøre brug af det danske erhvervs-
livs styrkepositioner for at fremme grøn og bæredygtig udvikling samt job-
skabelse?
Svar
Regeringen har med sit finanslovsforslag for 2022 styrket mulighederne
for at understøtte den private sektors rolle og erhvervslivets engagement i
bæredygtig udvikling og den grønne omstilling.
Der er blandt andet fra det igangværende Danida Market Development
Partnership (DMDP)-program god erfaring med at understøtte aktive
partnerskaber
mellem danske virksomheder, NGO’er og lokale virksom-
heder, hvor kommercielle løsninger skaber jobs, vækst og udvikling. Som
afløser for DMDP skal det nye initiativ Klimaudviklingspartnerskaber i
2022 have endnu stærkere fokus på at inddrage virksomheder og andre
aktører fra den danske ressourcebase, som f.eks.
NGO’erne,
for at levere
grønne og bæredygtige løsninger til udviklingslandene. Der er afsat 100
mio. kr. på finanslovsforslaget for 2022 til Klimaudviklingspartnerskaber.
Det danske myndighedssamarbejde er et centralt initiativ i Danmarks ud-
viklingspolitiske strategi og regeringens globale klimastrategi. Gennem
myndighedssamarbejdet fremmer vi rammevilkår for grøn omstilling og
bæredygtig udvikling på områder med særlig dansk ekspertise i den offent-
lige og private sektor inden for bl.a. energi, vand og fødevarer. Under er-
hvervsinstrumenterne er der afsat 238 mio. kr. til myndighedssamarbejdet.
Det er en stigning på 27 mio. kr. ift. Finansloven for 2021.
URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 444: Spm. om, hvad regeringen vil opbygge af kompetence for at fremme privatsektorudvikling lokalt og gøre brug af det danske erhvervslivs styrkepositioner for at fremme grøn og bæredygtig udvikling samt jobskabelse, til ministeren for udviklingssamarbejde
2
Hertil kommer indsatser under Investeringsfonden for Udviklingslande
(IFU), der bl.a. er med til at sikre finansiering til grøn og bæredygtig ud-
vikling samt jobskabelse lokalt. Med henblik på at
styrke IFU’s arbejde
samt i højere grad målrette bistanden gennem IFU til den grønne og bæ-
redygtige dagsorden med større fokus på de fattigste og de skrøbelige
lande og regioner planlægges et nyt bidrag på 100 mio. kr. i 2022 til IFU's
High Risk High Impact facilitet.
Derudover støttes også aktivt udviklingen af den lokale private sektor via
de bilaterale udvidede partnerskaber, eksempelvis i Uganda med støtte til
aBi (Agricultural Business Initiative), der tilbyder teknisk assistance og lån
til lokale virksomheder, eksempelvis i kaffeværdikæden.
Med venlig hilsen
Flemming Møller Mortensen