Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del
Offentligt
2453816_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021-31827
MNS
30. september 2021
URU alm. del
svar på spørgsmål fra Uffe Elbæk (UFG) stillet
den 8. september 2021 til udenrigsministeren.
Folketingets Udenrigsudvalg har den 8. september stillet følgende
spørgsmål nr. 435 (Alm. del) til udenrigministeren som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Uffe Elbæk (UFG).
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere rapporten "Tip of the Iceberg" udgivet af
European Parliamentary Forum for Sexual and Reproductive Rigths i juni
2021 samt redegøre for, hvordan ministeren adresserer rapportens
konklusioner i samtale med europæiske partnere, f.eks. i regi af EU?
Svar
Det er stærkt bekymrende læsning i rapporten "Tip of the Iceberg”. Men
det er desværre ikke overraskende. Tvært imod bekræfter rapporten det
stigende globale pres, vi oplever på ligestilling samt kvinder og pigers
rettigheder og LGTBI-personers rettigheder.
Det er en alvorlig udvikling, som jeg og mine ministerkolleger på
udviklings- og ligestillingsområdet fortsat og aktivt bringer op i samtaler
med europæiske partnere. Danmark går i allerforreste række for at sikre
både ligestilling, kvinder og pigers rettigheder samt lige rettigheder for
LGBTI-personer. F.eks. på LGTBI-området har jeg vedholdende rejst
problemerne i EU-regi, Europarådet og ved bilaterale møder, ligesom
Danmark ved flere lejligheder har interveneret i sager om grundlæggende
værdier ved EU-Domstolen. Ligestillingsministeren har tillige løbende
drøftet modstanden mod ligestilling og LGBTI-personers rettigheder i
regi af Nordisk Ministerråd og i forbindelse med EU-rådsmøder.
URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 435: MFU spm., om kommentar til rapporten "Tip of the Iceberg" udgivet af European Parliamentary Forum for Sexual and Reproductive Rigths i juni 2021, til udenrigsministeren
2
På det globale plan er Danmark ligeledes helt i front som fortaler for
styrkelse af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Regeringen
arbejder for at styrke det internationale normrammeværk på området mest
muligt, herunder gennem alliancedannelse med ligesindede lande. Det er
ligeledes en central prioritet i regeringens udviklingspolitik. I 2021 er der
afsat 755 mio. kr. på finansloven til fremme af seksuel og reproduktiv
sundhed og rettigheder i udviklingslande, herunder til en række af
organisationer, der arbejder for at styrke adgang til prævention, sikker
abort, seksualundervisning samt mindske diskrimination af LGTBI-
personer.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod