Ministeren
Udenrigsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udenrigsudvalget har den 25. august 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 412 (Alm.
del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter Skaarup (DF) til udlæn-
dinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 412:
Hvor mange afghanere har Udenrigsministeriet registreret per dags dato, hvor
mange forventer ministeren der kommer i alt efter familiesammenføring mv., og
hvor meget forventer ministeren at disse mennesker kommer til at koste Danmark
i alt over deres livsforløb i form af manglende beskæftigelse, ydelser, kriminalitet
m.m.?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at der pr. 13. september 2021
er registreret ca. 850 udlændinge med evakueringssager hos Udlændingestyrelsen.
Det bemærkes hertil, at evakuerede udlændinge, som har et gyldigt opholdsgrund-
lag i Danmark, ikke har fået oprettet en evakueringssag i Udlændingestyrelsen.
Det er ikke muligt at udarbejde et skøn over antallet af eventuelt følgende familie-
sammenføringer, da dette vil afhænge af de pågældendes eventuelt kommende
opholdsgrundlag og varigheden af ophold i Danmark. Det skal dog generelt bemær-
kes, at gruppen af evakuerede i meget stort omfang består af par med børn. Over
halvdelen af de evakuerede er børn, og der er omkring 150 enlige voksne. Tallene
er baseret på en foreløbig opgørelse pr. 13. september 2021 fra Udlændingestyrel-
sen.
Det er ligeledes ikke muligt at foretage en retvisende beregning over de forventede
merudgifter over et livsforløb, da dette vil afhænge af bl.a. de nærmere rammer for
de pågældendes ophold og længden af ophold. En beregning vil herudover forud-
sætte en række oplysninger om gruppens sammensætning, som endnu ikke er til
stede.
21. september 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2021 - 15668
1752608
Side
1/2