Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021 - 30223
ANA
07. september 2021
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 406 fra Christian Juhl (EL)
stillet den 20. august 2021 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Ministeren svarer på URU alm. del - spørgsmål 390 om Ilulissat
erklæringen bl.a.:
"Det gælder særligt tiltag til at mindske risikoen for misforståelser og
eskalation i kølvandet på den øgede militære tilstedeværelse i regionen,
bl.a. ved at styrke rammer og procedurer for informationsudveksling."
Hvordan mener ministeren, at øget militær tilstedeværelse i regionen
stemmer overens med Ilulissat-erklæringens aftale om militær lavspænding
i den arktiske region, og hvad vil ministeren gøre for at formindske den
militære tilstedeværelse i regionen?
Svar
Målsætningen om lavspænding udgør en hjørnesten i Kongerigets
arktispolitik. Der er dog ikke i Ilulissat-erklæringen nogen henvisning til
militær lavspænding. Med erklæringen, som kan findes på:
https://um.dk/~/media/um/danish-
site/documents/udenrigspolitik/lande%20og%20regioner/arktis/ilulissa
t_declaration.pdf?la=da
forpligtede de 5 arktiske kyststater sig dog til bl.a. at ville løse eventuelle
overlappende kontinentalsokkelkrav på grundlag af folkeretten, herunder
international havret.
De arktiske staters øgede militære tilstedeværelse i regionen har primært
sigte på suverænitetshævdelse, overvågningsopgaver samt civile opgaver
såsom bl.a. redningsoperationer. Særligt Rusland er i færd med en markant
udbygning og konsolidering af de militære kapaciteter langs landets lange