Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del
Offentligt
2448506_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021 - 29125
AFS
19. september 2021
URU alm. del
svar på spørgsmål 395 fra Peter Skaarup (DF)
stillet den 13. august 2021 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor mange afghanere der gennem de seneste to år
har arbejdet for Danmark gennem militæret og ambassaden?
Svar
Inden for de seneste to år har i alt 48 afghanere arbejdet for Danmark i
Afghanistan gennem ambassaden, heraf 45 nuværende ansatte samt tre,
der er fratrådt inden for de seneste to år.
Fsva. spørgsmålet om afghanere der har arbejdet for Forsvaret oplyser
Forsvarsministeriet følgende:
”Forsvarskommandoen
har oplyst, at de danske styrker i Afghanistan ikke
har haft lokale tolke ansat. Forsvaret har i stedet benyttet en
koalitionsfælles puljeordning for tolke, hvilket vil sige, at de danske
soldater anvendte tolke, der var ansat af koalitionspartnere, primært USA
og Storbritannien.
For så vidt angår lokalt ansatte har Forsvarskommandoen oplyst, at
Forsvaret i løbet af indsatsen i Afghanistan samlet har haft tre lokale
afghanere ansat. En af disse har været ansat inden for de seneste to år. Alle
tre var ansat til at udføre forefaldende arbejde, herunder rengøring.”
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod