URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 367: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 25/6-21 om situationen i Damaskus samt Aleppo og Hasakah, til udenrigsministeren

Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del
Offentligt

Det talte ord gælder

Til:

Udenrigsministeren

Enhed:

Sikkerhedssituationen i Damaskus, Aleppo og Hasakah

MENA

Dato:

TALEPUNKT

25. juni

Mange tak for samrådsspørgsmålet. Jeg er blevet bedt om at

redegøre for sikkerhedssituationen i Damaskus, Aleppo og

Hasakah med udgangspunkt i de rapporter, som er udarbejdet af

FN’s

undersøgelseskommission

nedsat

FN’s

Menneskerettighedsråd. Inden jeg kommer nærmere ind på

sikkerhedssituationen i de tre konkrete provinser, vil jeg gerne

indlede med nogle overordnede betragtninger i forhold til

konflikten i Syrien.

***

Konflikten i Syrien har nu varet mere end 10 år. Hvad der begyndte

med håbefulde mennesker, der gik på gaden for at kæmpe for deres

basale demokratiske frihedsrettigheder og i protest mod et dybt

autokratisk og repressivt regime, har i dag udviklet sig til en af

verdens største humanitære katastrofer. Gennem de sidste 10 år har

vi observeret tøndebombardementer af uskyldige civile, brug af

giftgas, enorme flygtningestrømme og ikke mindst fremkomsten af

et forfærdeligt terrorregime i form af ISIL.

URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 367: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 25/6-21 om situationen i Damaskus samt Aleppo og Hasakah, til udenrigsministeren

Det er en konflikt, der har skabt helt ufattelige menneskelige

lidelser. Og som fortsat gør det den dag i dag. Og så er det en

konflikt, der meget direkte har mindet os om, at det der sker i

Europas nærområder, kan have en meget direkte indvirkning på

danskernes dagligdag.

Det er ingen hemmelighed, at det internationale samfund

–

herunder EU, men selvfølgelig også Danmark - ikke står med

nøglerne til at løse konflikten. Men vi har fortsat visse muligheder

for at påvirke dens udfald. Og dem må og skal vi bruge. Derfor er

det for mig helt afgørende, at Danmark sammen med vores

allierede for det første fastholder presset på Assad-regimet gennem

målrettede sanktioner. For det andet, at Danmark og Europa ikke

bidrager til genopbygning af landet, før der er fremskridt i den

politiske proces. Og for det tredje, at Danmark, sammen med

ligesindede lande, afstår fra skridt, der opfattes som normalisering

forholdet

til

regimet

Damaskus.

Dette

vores

påvirkningsmuligheder, og dem skal vi ikke spille os af hænde, før

der sker reelt gennembrud i den FN-faciliterede politiske proces i

Genève

–

en proces som regimet indtil videre har nægtet at

engagere sig for alvor i.

***

I dag

–

10 år efter konfliktens start

–

står vi tilbage med flere

hundredetusinder dræbte civile, over 6 millioner internt fordrevne

og mere end 5,5 millioner flygtninge særligt i regionen men også

her i Europa. Samtidig sidder Assad stadig på magten, og

udsigterne til et frit og demokratisk Syrien ligger desværre langt

ude i horisonten.

Det har fået nogle til at sige, at Assad, hans regime og hans russiske

allierede har vundet. Det er jeg fundamentalt uenig i. Assad har

kastet den syriske økonomi ud i en afgrundsdyb krise og står, med

få undtagelser, isoleret i det internationale samfund. Han er ikke

længere herre i eget hus. Han har reelt pantsat store dele af sin

suverænitet til Rusland og Iran, og Assads regime kontrollerer kun

mellem 60 - 70 % af landet.

Blandt andet fordi Assad ikke kontrollerer hele det syriske

territorium, er der også stor forskel på situationen i de enkelte

provinser i Syrien. Det er samtidig vigtigt at understrege, at

Udenrigsministeriet ikke har mulighed for selvstændigt at

verificere alle oplysninger om sikkerhedssituationen overalt i

Syrien grundet vores manglende tilstedeværelse i landet, ligesom

der foreligger mange oplysninger og meget information fra mange

kilder.

Men vi følger situationen som beskrevet af en række

organisationer, vi har fuldt tillid til og bakker op om. Det gælder

for eksempel

FN’s særlige undersøgelseskommission

nedsat af

FN’s

Menneskerettighedsråd, som spørger også henviser til i

samrådsspørgsmålet. Det gælder også organisationen

”Syrian

Network for Human Rights”

–

SNHR, som vi også støtter finansielt

– og en række andre organisationer og NGO’er.

Det er dog også

værd at bemærke, at blandt andet FN’s

undersøgelseskommission i dens beskrivelse af situationen ikke

differentierer mellem de enkelte provinser på samme måde, som

samrådsspørgsmålet lægger op til. Derfor kan det være svært at

give præcise tal for hvert enkel provins. Mere generelt bekræfter

rapporterne dog alle et dystert billede af situationen i Syrien, både

fsva. vilkårlige fængslinger, tortur, forfølgelse af civile samt

militære angreb mod civile mål

–

og dermed selvfølgelig også

gentagne brud på internationale konventioner.

For så vidt angår

Damasksus,

er den generelle vurdering, at

sikkerhedssituation er forholdsvis stabil, forstået som fraværet af

jævnlige kamphandlinger og militære angreb mod civile mål.

Samtidig har

både FN’s undersøgelseskommission og SNHR

gentagne gange dokumenteret regimets udbredte brug af arbitrære

anholdelser

–

ikke bare i Damaskus men også i andre provinser,

hvor regimet er i kontrol. Det fremgår derudover af rapporter fra

blandt andet Amnesty International, at regimet målrettet går efter

særligt regimekritikere, humanitært personel og aktivister.

Hovedparten af de arbitrære arrestationer i marts måned i år blev

ifølge Amnesty udført af regimet i Damaskus og omegn. I

Damaskus har regimet desuden placeret en række fængsler,

herunder det berygtede Sadnaya-fængsel. Der er rapporter om, at

regimet overfører kritikere, oppositionsfolk og andre til disse

fængsler, hvor man udsætter dem for tortur og anden

nedværdigende behandling.

Aleppo-provinsen

er situationen mere skrøbelig end i

Damaskus, og der er flere parter til konflikten tilstede i området.

Regimet

–

med støtte fra dets russiske allierede

–

kontrollerer

hovedparten af byen Aleppo og den bredere Aleppo-provins. Men

også tyrkisk støttede grupper og det kurdiskdominerede SDF er

tilstede i større eller mindre grad rundt omkring i provinsen. Der

ses i provinsen, særligt i nord mod den tyrkiske grænse, fortsat en

relativ høj frekvens af bombeangreb, herunder også angreb på

civile mål og civil infrastruktur. Senest den 12. juni blev et hospital

i byen Afrin i Aleppo-provinsen bombet. Mange civile, både

patienter og lægefagligt personale, blev dræbt og hospitalet blev

delvist ødelagt. Det er fortsat ikke afklaret, hvem der stod bag

angrebet, men alle parter har tidligere udført angreb i byen.

Derudover udfører særligt regimet løbende arbitrære anholdelser i

Aleppo, ligesom der rapporteres om gentagen brug af tortur og

anden

nedværdigende

behandling

regimets

tilbageholdelsesfaciliteter i provinsen.

Hasakah-provinsen

–

modsat Damaskus og Aleppo

–

kontrolleret af den kurdisk dominerede lokaladministration. Her er

situationen skrøbelig men dog langt fra i samme omfang, som i

Aleppo-provinsen. I Hasakah-provinsen foregår der løbende

sporadiske angreb, særligt koncentreret ved den tyrkiske grænse.

Både det kurdiskdominerede SDF, tyrkiske tropper og styrker fra

regimet er tilstede i grænseområdet, hvilket jævnligt fører til

spændinger. Den politiske situation i provinsen er samtidig

anspændt. Fredelige demonstrationer i løbet af maj og juni i år mod

lokaladministrationens beslutning om at hæve priserne på

brændstof blev voldsomt slået ned af SDF. Det samme gør sig

gældende med hensyn til den tvungne værnepligt

–

også her har vi

set

har

lokaladministrationen

foretaget

ulovlige

anholde

anholdelser,

dissidenter.

FN’s

der

undersøgelseskommission konkluderer derudover, at der SDF også

tilbageholdelsesfaciliteter kontrolleret af lokaladministrationen i

Hasakah-provinsen foregår nedværdigende behandling og tortur.

***

Det er deprimerende tilstande, og jeg gør mig ingen illusioner om,

at en løsning på konflikten ligger lige for. Det største problem

fortsætter med at være Assad-regimets brutale adfærd og regimets

manglende vilje til reel forhandling i det politiske spor i Genève.

Men det internationale samfund, EU og Danmark er nødt til at

fastholde presset for en politisk forhandlet løsning på konflikten.

Derfor fortsætter vi det økonomiske pres gennem sanktioner.

Derfor undlader vi at normalisere relationerne til Assad. Og derfor

insisterer vi på ikke at bidrage til en genopbygning af landet,

førend der sker reelle fremskridt.

***

Det var en gennemgang af de generelle forhold. Det er klart, at der

også er en anden vinkel som jeg forventer, at der vil være en vis

interesse for. Nemlig, spørgsmålet om syriske flygtninge.

Dette

spørgsmål

hører,

som

bekendt

ikke

ind

under

Udenrigsministeriets ressort. Men generelt kan jeg sige, at den

lovgivning, der gælder i Danmark, og som er støttet af et bredt

politisk flertal, betyder, at opholdstilladelser til flygtninge er

midlertidige og kan inddrages

–

hvis udlændingen altså ikke er

individuelt forfulgt

–

når der er sket en forbedring af forholdene i

hjemlandet, selvom forholdene fortsat er alvorlige, skrøbelige og

uforudsigelige, så længe forbedringerne ikke kan antages at være

af helt midlertidig karakter. Det gælder også for personer fra

Syrien.

Der foretages altid en konkret og individuel vurdering i hver sag,

og der bliver samtidig også taget stilling til, om andre hensyn,

eksempelvis den pågældendes ret til respekt for privat- og

familieliv [EMRK artikel 8], taler for, at den pågældende alligevel

skal have lov til at beholde sin opholdstilladelse i Danmark.

Vurderingen af, hvorvidt udlændinge bosat i Danmark fortsat har

behov

for

beskyttelse,

ligger

suverænt

hos

udlændingemyndighederne.

Med hensyn til udlændingemyndighedernes vurdering må jeg

henvise til udlændinge- og integrationsministeren. Men jeg kan

forsikre om, at regeringens holdning til spørgsmålet om

midlertidighed ligger fast.

***

Vi fastholder samtidig fra dansk side vores massive støtte til det

syriske folk. Danmark er en af de allerstørste bidragsydere i og

omkring Syrien. Danmark giver 700 mio. kroner i årlig støtte

bestående af både stabiliseringsmidler, udviklingsmidler og

humanitær bistand. Vores store bidrag gør, at Danmark

–

trods

vores lands relativt beskedne størrelse

–

er blandt de ti største

landedonorer af humanitær hjælp til Syrien-krisen.

Tak for ordet.