Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del
Offentligt
2427445_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021-24075
HCE
2. juli 2021
URU alm. del. Svar på spørgsmål 365 fra Peter Skaarup (DF) stillet
den 23. juni 2021 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere nyheden ”Regeringen øger humanitær støtte
til det nordlige
Syrien med 45 mio. kr.” bragt på Udenrigsministeriets
hjemmeside den 15. juni 2021, herunder sætningen "Midlerne går til at
forbedre sundhedsforholdene og adgangen til vand, herunder i al-Hol og
Roj lejrene, hvor de humanitære behov er store” og oplyse, om
beløbet
kommer til at forbedre tilværelsen for IS-terrorister?
Svar
Lad mig indledningsvist understrege, at regeringens linje er klar:
Fremmedkrigere, der har tilsluttet sig ISIL, har vendt ryggen til Danmark
og vores demokratiske værdier om frihed og lighed.
Jeg kan, som det også fremgår på hjemmesiden, oplyse, at de 45 mio. kr.,
der er givet til humanitære indsatser i det nordlige Syrien, skal bidrage til
at forbedre sundhed, adgang til vand og børns trivsel i det nordlige Syrien,
inklusiv for børn i de to lejre, al-Hol og Roj.
Midlerne er givet gennem kendte humanitære partnere som Røde Kors og
humanitære FN-organisationer. Det er de humanitære partnere, der i kraft
af deres tilstedeværelse og adgang til nødstedte befolkningsgrupper skal
sikre, at midlerne anvendes dér, hvor behovene er størst og i
overensstemmelse med de humanitære principper. Indsatserne skelner
derfor ikke mellem modtagernes etnicitet, religion, politiske
tilhørsforhold, alder, køn m.v. og baserer sig på humanitære behov.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod