URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm., om regeringen fremadrettet vil fokusere på værdikæder fremfor leverandørkæder i det kommende EU-arbejde vedr. rettidig omhu (due diligence) og bæredygtig selskabsledelse, til erhvervsministeren

Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del
Offentligt

Folketingets Udenrigsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

13. august 2021

ERHVERVSMINISTERIET

Besvarelse af spørgsmål 363 alm. del stillet af udvalget den 22. juni

2021 efter ønske fra Rasmus Nordqvist (SF).

Spørgsmål:

Vil ministeren som opfølgning på samråd den 22. juni redegøre for, om

regeringen fremadrettet vil fokusere på værdikæder fremfor leverandør-

kæder i det kommende EU-arbejde vedr. rettidig omhu (due diligence) og

bæredygtig selskabsledelse?

Svar:

Indledningsvist bemærkes, at den danske oversættelse af due diligence er

”nødvendig omhu”.

For at undgå misforståelser har Erhvervsministeriet

valgt at bruge det engelske begreb, som går igen i de internationale ret-

ningslinjer fra OECD og FN.

Det er regeringens klare holdning, at lovkrav om due diligence bør base-

res på de anerkendte, internationale retningslinjer fra FN og OECD. Det

er også det, som vi forventer, at der vil blive lagt op til i Europa-

Kommissionens kommende initiativ. Det er imidlertid en vanskelig opga-

ve at oversætte de gældende FN- og OECD-retningslinjer, som er frivilli-

ge redskaber og har en fleksibel karakter, til lovkrav, som skal gælde på

tværs af meget forskellige virksomheder.

Lovkrav kræver præcision, så det er tydeligt for både virksomheder,

myndigheder og civilsamfundet, hvilke regler, der gælder, og hvad der

skal til for at overholde dem. Det er fortsat uafklaret, hvordan de konkrete

krav til virksomhederne kommer til at se ud, og hvor langt ansvaret skal

række i værdi- eller leverandørkæden. Europa-Kommissionen forventer

at kunne præsentere lovforslag om bæredygtig selskabsledelse, herunder

forslaget om obligatorisk due diligence (nødvendig omhu), til september

eller oktober i år.

Regeringen arbejder aktivt for, at de europæiske lovkrav om due diligen-

ce bliver balancerede og effektive.

OECD’s retningslinjer er baseret på et

princip om, at en virksomheds indflydelse og ansvar bør gå hånd i hånd.

Regeringen er stadig ved at undersøge nærmere, hvilke prioriteter og

principper Europa-Kommissionen synes at pejle efter. Derfor har regerin-

gen ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til præcist, hvor langt virk-

somhedernes ansvar skal række, herunder hvordan retningslinjernes prin-

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

33 92 33 50

33 12 37 78

CVR-nr. 10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm., om regeringen fremadrettet vil fokusere på værdikæder fremfor leverandørkæder i det kommende EU-arbejde vedr. rettidig omhu (due diligence) og bæredygtig selskabsledelse, til erhvervsministeren

cip om sammenhæng mellem indflydelse og ansvar skal oversættes til

lov, og om det kan omfatte hele værdikæden. Det vil afhænge af, hvad

der mere konkret kræves af virksomhederne. Det er ikke alene et spørgs-

mål om proportionalitet over for virksomhederne, men også et spørgsmål

om, at reglerne skal være klare og håndterbare for de berørte ofre for

krænkelser og samtidig give myndighederne i medlemslandene mulighed

for at håndhæve reglerne i praksis, så obligatorisk due diligence får en

reel effekt, og lovgivningen ikke kun får symbolkarakter.

Det er værd at bemærke, at selvom de internationale retningslinjer måtte

vise sig ikke at kunne oversættes én-til-én til lovgivning, betyder det ikke,

at de holder op med at gælde, når der indføres obligatorisk due diligence i

EU. Retningslinjerne omfatter som bekendt hele værdikæden, og det vil

stadig være tilfældet, også hvis europæiske lovkrav ikke udstrækkes til at

gælde hele værdikæden. Regeringen ser derfor et potentiale i at kombine-

re de frivillige retningslinjer og de kommende lovkrav i det, der internati-

onalt refereres til som et ”smart mix”. På den måde kan tilsynsmyndighe-

der screene efter nogle håndterbare og proportionale, lovbestemte krav til

virksomhederne

–

og de nuancer, der ikke fanges i dét led, kan stadig

blive behandlet af eksempelvis

OECD’s system for nationale kontakt-

punkter (NCP), ligesom det er tilfældet i dag. NCP Danmark har den ju-

ridiske ekspertise og grundige procedurer til at behandle den type sager

–

da NCP Danmark behandler klager på baggrund af OECD’s retnings-

linjer, gælder dette hele værdikæden.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup