URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 360: Spm. om ministeren vil oversende et notat om, hvorvidt der er regler eller aftaler i det europæiske samarbejde, der gør, at Danmark ikke kan fremsende sager om krænkelser af menneskerettigheder i et andet EU-land i internationale fora som f.eks. FN’s Menneskerettighedsråd m.m., til udenrigsministeren

Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del
Offentligt

Udenrigsministeriet

Folketingets Udenrigsudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2021-25133

JTEU

9. juli 2021

URU alm. del spm. 360

–

endeligt svar på spørgsmål fra Søren

Søndergaard (EL) stillet den 17. juni 2021 til

udenrigsministeren

Spørgsmål

Vil ministeren som opfølgning på samråd den 16. juni oversende et notat

om, hvorvidt der er regler eller aftaler i det europæiske samarbejde, der

gør, at Danmark ikke kan fremsende sager om krænkelser af

menneskerettigheder i et andet EU-land i internationale fora som f.eks.

FN’s Menneskerettighedsråd m.m.?

Svar

Indledningsvist bemærkes

det, at FN’s Menneskerettighedsråd er det

primære mellemstatslige forum i FN for spørgsmål vedrørende

menneskerettigheder. Rådets beslutninger og resolutioner er ikke juridisk

bindende. Rådets primære funktion er at sikre en effektiv gennemførelse

af menneskerettighederne ifølge internationale konventioner og FN-

instrumenter.

Rådet består af 47 medlemsstater som vælges for tre år ad gangen, på tværs

af regionale grupper. Rådet kan adressere krænkelser af

menneskerettighederne i enkelte lande og behandler ligeledes tematiske

menneskerettighedsspørgsmål. I rådet er der ingen proceduremæssige

begrænsninger

for,

hvilke

landesituationer

eller

tematiske

menneskerettighedsspørgsmål, der kan bringes op.

I forhold til, om der er regler eller aftaler i det europæiske samarbejde, der

gør, at Danmark ikke kan fremsende sager om krænkelser af

menneskerettigheder i et andet EU-land til for eksempel

menneskerettighedsrådet bemærkes det først og fremmest, at der internt i

URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 360: Spm. om ministeren vil oversende et notat om, hvorvidt der er regler eller aftaler i det europæiske samarbejde, der gør, at Danmark ikke kan fremsende sager om krænkelser af menneskerettigheder i et andet EU-land i internationale fora som f.eks. FN’s Menneskerettighedsråd m.m., til udenrigsministeren

EU eksisterer en række mekanismer til at sikre medlemsstaternes

overholdelse af grundlæggende rettigheder, når de agerer inden for EU-

rettens anvendelsesområde. Der henvises i øvrigt til EUU B 266 spm. 4,

hvor jeg redegør

for EU’s værdigrundlag,

samt spm. 19 og 20 vedrørende

traktatkrænkelsessager.

EU-medlemsstaternes

–

herunder Danmarks - mulighed for at rejse

krænkelser af menneskerettigheder i andre EU-lande i internationale fora

er ikke direkte reguleret i traktaten. Der kan dog på baggrund af traktaten

og retspraksis udledes en ramme for vurderingen af medlemsstaternes

muligheder for at agere i international fora, såsom for eksempel FN’s

Menneskerettighedsråd.

Medlemsstaterne er i medfør af princippet om loyalt samarbejde i artikel

4, stk. 3, i Traktaten om den Europæiske Union (TEU) forpligtet til at

respektere og bistå hinanden ved gennemførelsen af de opgaver, som

følger af traktaterne. Medlemsstaterne skal ligeledes træffe

foranstaltninger for at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, som de er

pålagt i henhold til EU-retten.

Princippet om loyalt samarbejde i artikel 4, stk. 3, TEU medfører en række

forpligtelser for medlemsstaterne.

I forhold til internationalt samarbejde kan princippet om loyalt samarbejde

betyde, at medlemsstaterne er forpligtede til at undlade bestemte

handlinger, som vil være til skade for Unionens optræden udadtil.

Medlemsstaterne skal i visse tilfælde således for eksempel afholde sig fra

at stille forslag i internationale fora, hvis forholdet

kan påvirke EU’s

retsorden eller sammenhængen i EU's eksterne repræsentation.

Medlemsstaterne er i forbindelse med deres deltagelse i internationale fora

som f.eks. menneskerettighedsrådet således forpligtet til at sikre

samarbejde med de øvrige medlemsstater. Det følger direkte af artikel 24,

stk. 3, TEU, som foreskriver et tæt og loyalt samarbejde mellem Unionen

og dens medlemsstater. I internationale organisationer skal det sikres, at

interaktionen mellem EU-aktørerne og EU-medlemsstaterne er

konsistent, og de skal så vidt muligt koordinere deres handlinger i lyset af

centrale principper såsom enhed i Unionens og medlemsstaternes

optræden udadtil, gennemsigtighed og loyalt samarbejde.

Princippet om enhed i Unionens og medlemsstaternes optræden udadtil

betyder, at medlemsstaterne skal medvirke til at sikre

EU’s internationale

troværdighed. For at sikre denne troværdighed kan det være en fordel,

såfremt EU selv formår at løse spørgsmål om evt. krænkelser i et

medlemsland frem for at indbringe sagen for et internationalt forum. I det

omfang EU’s medlemsstater rejser interne uoverensstemmelser med andre

EU-lande i internationale fora, kan det også åbne op for, at tredjelande i

stigende grad kan så tvivl om

EU’s troværdighed udadtil.

Der kan herudover være øvrige forhold, der tilsiger, at det i praksis ofte

vil være mere hensigtsmæssigt at håndtere spørgsmål om krænkelser i et

andet EU-land i europæisk regi frem for i andre internationale fora. Dertil

kommer, at det tætte og brede samarbejde i EU-regi skaber særlige

muligheder for vedholdende politisk dialog og politisk pres, der går videre

end de muligheder, som gør sig gældende i internationale fora.

På den baggrund er det min vurdering, at der er væsentlige argumenter,

som taler for, at kritik af andre medlemsstater så vidt muligt skal håndteres

internt i EU.

Med venlig hilsen

Jeppe Kofod