Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2020-38015
MUS
14. juli 2021
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 352 fra Rasmus Nordqvist
(SF) stillet den 16. juni 2021 til ministeren for
udviklingssamarbejde.
Spørgsmål 352
Vil ministeren oplyse, om der forligger en analyse af udviklingseffekten
af de eksportkreditprojekter, som er baggrund for Sudans gæld til
Danmark? Desuden bedes ministeren redegøre for, om ministeren
betragter størrelsesordenen af Sudans gæld som legitim i forhold til
udviklingseffekten af projekterne?
Svar
Eksportkreditgarantier blev primært udstedt under §7 i Loven om
internationalt udviklingssamarbejde ydet af Handels- og senere
Industriministeriet efter indstilling fra Udenrigsministeriet, jf. også
besvarelsen af spørgsmål URU 351. Udenrigsministeriet tog i den
forbindelse stilling til, om leverancer til udviklingslande blev skønnet at
være af betydning for importlandets økonomiske og teknologiske
udvikling. Ved at dække risikoen for danske virksomheders eksport til
udviklingslande var kreditgarantiordningen med til at mobilisere
investeringer til udviklingslande.
At yde gældslettelse til udviklingslande har igennem årtier været et
instrument i dansk udviklingssamarbejde. Når et dybt forgældet land som
Sudan får eftergivet sin gæld til bl.a. kreditorer i Parisklubben gennem
HIPC-Initiativet, knyttes det op på gennemførelse af økonomiske
reformer og implementering af en strategi for fattigdomsbekæmpelse.
Gældslettelsen frigør desuden ressourcer og giver adgang til ny
udviklingsfinansiering fra bl.a. IMF, Verdensbanken og Den Afrikanske
Udviklingsbank, der kan anvendes til bæredygtig og inklusiv udvikling.
Derfor er der også blandt OECD-landene enighed om, at gældslettelse