Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del
Offentligt
2429449_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2020-38015
MUS
14. juli 2021
URU alm. del
svar på spørgsmål 350 fra Rasmus Nordqvist
(SF) stillet den 16. juni 2021 til ministeren for
udviklingssamarbejde.
Spørgsmål 350
Vil ministeren oplyse, hvor stor Sudans gæld er til Danmark, herunder
opgøre særskilt, hvad er hovedstolen, og hvad er renter fra
betalingsstandsningen i 1984 og frem til i dag?
Svar
Sudans udestående eksportkreditgæld til Danmark er ved udgangen af
2020 estimeret til ca. 1,3 mia. kr. Gælden vedrører en række kreditter, der
blev udstedt til leverancer fra en række eksportører i 1970’erne og
begyndelsen af
1980’erne.
Gældens hovedstol udgør knap 440 mio. kr. Dertil kommer løbende
renter, der er påløbet i henhold til de underliggende betalingsaftaler og
udgør ca. 215 mio. kr. Idet Sudan begyndte at misligholde
betalingsaftalerne,
er der siden begyndelsen af 1980’erne påløbet renter
for manglende betaling for yderligere ca. 690 mio. kr. Disse renter tager
hensyn til, at staten har haft en omkostning ved Sudans manglende
betaling på gælden.
Opgørelsen af et debitorlands gæld skal anerkendes af det pågældende
land forud for bilaterale forhandlinger om gælden. Derfor tages der i
opgørelsen af Sudans gæld, herunder de tilskrevne renter for manglende
betaling, forbehold for formel anerkendelse fra de sudanesiske
myndigheder.
Med venlig hilsen
Flemming Møller Mortensen