DET TALTE ORD GÆLDER
Talepunkt til brug for udenrigsministerens besvarelse af samråds-
spørgsmål AL den 11. juni 2021
Rasmus Nordqvist (SF) og Peder Hvelplund (EL) har den 7. maj 2021 stillet føl-
gende samrådsspørgsmål til udenrigsministeren og sundhedsministeren:
Vil ministrene redegøre for regeringens holdning til en midlertidig suspendering af
patenter på COVID-19 vacciner, i henhold til den appel om en waiver, der er frem-
sat af Indien og Sydafrika i oktober 2020, set i lyset af andre landes udmeldinger
de seneste dage og hvordan vil regeringen aktivt arbejde for succesfulde WTO-
forhandlinger?
Enhed:
HPA
Dato:
9. juni 2021
Sagsnummer:
2021-22052
***
Tak til spørgerne for at have taget initiativet til debatten. Jeg
vil lægge ud med at svare på jeres spørgsmål og derefter give
ordet videre til sundhedsministeren.
Lad mig først gentage, hvad jeg tidligere har sagt her i Folke-
tinget: Effektive og sikre COVID-19 vacciner skal være til-
gængelige for alle. Det arbejder regeringen målrettet for.
Vi har imidlertid på verdensplan en stor udfordring med man-
gel på vacciner, som særligt rammer udviklingslandene hårdt.
Derfor er vigtigt og positivt, at EU nu har sat et mål om at do-
nere 100 millioner COVID-19 vacciner i 2021. Fra dansk side
vil vi bidrage med mindst tre millioner af de vaccinedoser.
De store vaccinedonationer understreger den solidaritet, som
EU har ageret med under COVID-19 krisen.