Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021-22875
MENA
21. juni 2021
URU alm. del - svar på spørgsmål 344 fra Christian Juhl (EL)
stillet den 9. juni 2021 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
-Hvad kan ministeren oplyse om planlægningen og afholdelsen af
demokratiske valg på Vestbredden, Gaza og Østjerusalem den 22. maj
2021?
–
Vil ministeren oplyse, hvilke tiltag EU og Danmark har iværksat for at
bakke op om valget og sikre dets gennemførelse for ikke at risikere, at
valget bliver udsat?
–
Og hvis valget udskydes, hvad agter ministeren så at gøre for at sikre,
at udfordringen omkring afstemning i Østjerusalem bliver løst?
–
Vil ministeren i forlængelse heraf oplyse, hvordan Danmark vil
forholde sig til valgresultatet, hvis valgene gennemføres fair og
transparent?
Svar
Det Palæstinensiske Selvstyre havde oprindeligt planlagt at afholde valg til
den lovgivende forsamling den 22. maj i år. Den 29. april blev valget
imidlertid udsat uden en ny dato med henvisning til manglende israelsk
tilladelse til at afholde valghandling og valgkampagne i Østjerusalem.
Udsættelsen var en skuffelse, ikke mindst i lyset af, at der ikke har været
afholdt parlamentsvalg i Palæstina siden 2006. Gennemførelse af valg er
nødvendige for at styrke det palæstinensiske lederskabs demokratiske
legitimitet. Danmark og EU har derfor hele tiden bakket op om
afholdelsen af palæstinensiske valg, og EU har ydet finansiel støtte til den
palæstinensiske valgkommissions forberedende arbejde og i forhold til den
valgobservation, som EU var rede til at gennemføre.