URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 343: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 3. juni 2021 om afholdelse af VM-slutrunde i herrefodbold i Qatar, til udenrigsministeren og kulturministeren

Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del
Offentligt

Det talte ord gælder

Besvarelse af samrådsspørgsmål Ø om VM i Qatar

TALEPUNKT

Til:

Udenrigsministeren

Enhed:

MENA

Dato:

30.05.2021

Mange tak til spørgeren for at sætte fokus på den kommende VM-

slutrunde i Qatar. Jeg er glad for i dag at kunne bidrage til at belyse

de udenrigspolitiske vinkler i sagen.

Jeg vil først give ordet til kulturministeren, som vil besvare den del

af spørgsmålet, der vedrører regeringens samarbejde med DBU og

politisk stillingtagen til afholdelse og evt. deltagelse i VM i Qatar.

Dernæst vil jeg svare på den del af spørgsmålet, som vedrører,

hvorvidt den danske regering i internationale fora vil øge presset på

Qatar for at forbedre forholdene i landet.

Men først vil jeg give ordet til kulturministeren.

* * *

[Kulturministeren taler]

URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 343: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 3. juni 2021 om afholdelse af VM-slutrunde i herrefodbold i Qatar, til udenrigsministeren og kulturministeren

* * *

Tak for ordet. Jeg vil nu svare på spørgsmålet, om hvorvidt den

danske regering i internationale fora vil øge presset på Qatar for at

forbedre forholdene i landet. Og jeg vil starte med konklusionen:

Ja,

det vil jeg som udenrigsminister gøre en aktiv indsats for.

For

jeg

nemlig

helt

enig

med

spørgeren

menneskerettighedssituationen i Qatar er bekymrende. Det gælder i

forhold til de mange migrantarbejdere, som fortsat lever og arbejder

under kummerlige forhold.

Det gælder også i forhold til den fortsatte diskrimination af kvinder

LGBTQI+-personer.

det

gælder

begrænsninger

ytringsfriheden i Qatar. For at nævne et par eksempler.

Der er dog også i løbet af de seneste 10 år sket forbedringer af

menneskerettighedssituationen i Qatar. Herunder med vedtagelsen af

en række reformer med sigte på at forbedre forholdene for blandt

andet migrantarbejdere og kvinder.

Det ændrer ikke ved, at der

skal

sættes yderligere turbo på

implementeringen. Qatar skal, så at sige, længere frem på banen, når

det kommer til grundlæggende rettigheder.

Det er noget, som vi fra dansk og også fra EU's side løbende

argumenterer for. Og man må også sige, at den positive udvikling på

menneskerettighedsområdet i Qatar, herunder i forhold til reformer

for migrantarbejderne, jo kommer fra et meget lavt udgangspunkt.

Situationen er med andre ord fortsat kritisabel. Derfor er det også

vigtigt, at vi bliver ved med at presse på for flere forbedringer af

menneskerettighedssituationen i Qatar, herunder i forhold til

migrantarbejderes rettigheder.

Her må man, for en god ordens skyld, også nævne, at Danmark

allerede er aktivt engageret i at sætte fokus på forholdene i Qatar.

[Danmarks

og EU's indsatser]

For fra både dansk

og EU’s

side har der i en årrække været stort

fokus på migrantarbejderes rettigheder i Qatar. Vi har ved gentagne

lejligheder opfordret Qatar til at forbedre de uacceptable forhold,

som migrantarbejdere i landet lever under.

I FN’s Menneskerettighedsråd har Danmark –

på linje med en række

andre

lande

–

udtrykt

bekymring

over

situationen

for

migrantarbejdere i Qatar under de seneste gennemgange af

menneskerettighedssituationen i Qatar i 2014 og 2019

–

de såkaldte

”universelle periodiske reviews”.

Danmark har blandt andet opfordret til, at Qatar forbedrer

lovgivningen, så de lever op til internationale standarder og

konventioner, og Qatar har i begge tilfælde accepteret opfordringen.

De tilsagn skal vi selvsagt holde Qatar fast på

–

og det agter jeg også

at gøre.

I EU-regi arbejder Danmark for at sætte yderligere fokus på

situationen i Qatar, og sammen med EU presser vi på for, at Qatar

indfører de nødvendige reformer.

EU drøfter løbende menneskerettighedsudviklingen, herunder

arbejdstagerrettigheder,

som

led

blandt

andet

menneskerettighedsdialogen med Qatar.

EU åbner i øvrigt en delegation i Qatar forud for VM i 2022. Den

nye diplomatiske kanal mener jeg klart skal bruges til at presse på

for mærkbare forbedringer også hvad angår menneskerettigheds- og

migrantsituationen i Qatar.

EU har særligt haft fokus

på at bringe det omdiskuterede ’kafala-

system’

til fuldt ophør, idet systemet bidrager til at stavnsbinde

arbejdstagere til deres arbejdsgivere. Det er værd at bemærke, at

Qatar i 2019 meddelte, at man vil afskaffe kafala-sponsor systemet.

Qatar var det første land i Golfen, der tog en sådan beslutning. Det

skal vi også holde Qatar fast på.

Vi kan altså se, at der er visse positive takter, som er værd at

anerkende og skønne på. Menneskerettighedsorganisationer, som

f.eks. Human Rights Watch, anerkender også, at Qatar har

introduceret vigtige reformer, som f.eks. tillader migrantarbejdere at

skifte job uden tilladelse fra sin arbejdsgiver og for at hæve

minimumslønnen.

Men det er samtidig den generelle opfattelse, at elementer af kafala-

systemet stadig gør sig gældende i dag, og at migrantarbejderne

derfor fortsat er under stort pres.

[ILO]

Danmarks engagement i FN’s Arbejdsorganisation, ILO, er også

relevant i forbindelse med spørgsmålet. Derfor har jeg indhentet en

besvarelse fra beskæftigelsesministeren, som jeg nu vil læse op:

”I regi af FN’s Arbejdsorganisation, ILO, har skiftende danske

regeringer været fortalere for respekt og ratifikation af ILO’s

kernekonventioner, bakket op om ILO’s unikke overvågningssystem

af de internationale ILO-forpligtelser

og støttet op om ILO’s

dagsorden om anstændigt arbejde.

Qatar har været medlem af ILO siden 1972, men har til dato alene

ratificeret seks ILO-konventioner, som kan blive genstand for påtale

og kritik

i ILO’s overvågningssystem. Qatar har gentagne gange

måttet forklare, hvorvidt landet lever op til sine internationale ILO-

forpligtelser.

Tonen blev skærpet i 2014, hvor Qatar blev indklaget for ILO’s

styrelsesråd for et utilstrækkeligt arbejdstilsyn og for dårlige forhold

for migranter. I 2017 blev klagesagen lukket samtidig med, at Qatar

indgik aftale om at modtage teknisk bistand fra ILO. Siden da er der

opnået fremskridt, ikke mindst som følge af, at Qatar nu samarbejder

med ILO om at forbedre lønsystemet; at styrke arbejdstilsynet; at

afvikle det udskældte kafala-system; at afskaffe al menneskehandel

og tvangsarbejde og at styrke arbejdstagerindflydelsen.

Den positive udvikling er også opnået som følge af tilskyndelse hertil

fra EU og Danmark, og flere projekter modtager i dag støtte fra EU.

EU og Danmark ser gerne, at Qatar fortsætter sin indsats, og

indtrykket er, at Qatar overvejer at påtage sig yderligere ILO-

forpligtelser.

Den oprindelige aftale mellem ILO og Qatar løber frem til juni 2021

og aftalens anden fase, som forventes underskrevet i indeværende

uge, vil løbe fra juli 2021 til december 2023. Aftalen overvåges af

ILO’s styrelsesråd.”

Citat slut.

[Afslutning]

Opsummerende kan jeg altså bekræfte, at der

–

med god grund

–

allerede er stort fokus på at forbedre arbejdstagerrettighederne i

Qatar. Det støtter Danmark aktivt op om. Det gælder både i regi af

FN og EU.

Som led i dette fokus og dialog, er jeg glad for at konstatere, at Qatars

regering trods alt har taget en række initiativer til at forbedre

migrantarbejderes forhold. Det væsentlige bliver så at sikre

tilstrækkelig effektiv implementering til, at reformerne får en reel

effekt.

Jeg ønsker grundlæggende og principielt ikke, at blande sport og

politik. Men det er klart, at man i andre dele af verden ikke deler

denne principielle holdning.

Nogle

lande

spekulerer

bruge

store

internationale

sportsbegivenheder til at generere positiv omtale. På trods af, at man

har store problemer med grundlæggende rettigheder. Det er et

problem. Det er at tage sporten og sportsudøverne som gidsel i et

politisk spil.

Svaret på dét problem, må ikke være at øve vold på vores egne

demokratiske principper. Regeringen hverken skal eller vil overlade

Danmarks

udenrigspolitik

til

sportsudøvere

eller

deres

organisationer. Udenrigspolitikken føres af regeringen. Det er vores

ansvar.

–

Nej,

svaret

mener

jeg

bør

være

bruge

den

verdensomspændende opmærksomhed, der følger med f.eks. et

fodbold-VM, til at sætte spotlys på de brud på grundlæggende

rettigheder, der finder sted.

Dét vil jeg

–

udenrigspolitisk

–

arbejde for sker. Så vi, i et

internationalt fællesskab, kan sikre, at det nødvendige pres

fastholdes på Qatar for fortsatte og reelle forbedringer af

arbejdstagerrettigheder, menneskerettigheder og demokratiske

rettigheder. Og det er også noget jeg vil drøfte med mine

udenrigsministerkolleger, særligt i EU.

Så jeg kan forsikre om, at regeringen vil arbejde for at holde

internationalt fokus på udviklingen i Qatar i alle relevante fora. Og

jeg vil meget gerne lægge op til en løbende dialog med Folketingets

partier om det arbejde frem mod afholdelsen af VM

–

uanset om

Danmark kvalificerer sig eller ej.

Men, selvfølgelig gør vi det!

Det var ordene fra min side. Tak.