Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del
Offentligt
2418354_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021-21713
ØKO
20. juni 2021
URU alm. del
svar på spørgsmål 340 fra Karen Ellemann (V)
stillet den 31. maj 2021 til ministeren for udviklingssamarbejde.
Spørgsmål
Når EU udbyder udviklingsprojekter, er det et krav, at det tekniske tilbud
bedømmes uden hensyntagen til det finansielle tilbud. Det er endvidere et
krav, at evalueringskomitéen skal bestå af minimum tre medlemmer,
administrativt støttet af en sekretær og/eller eventuelt af en ekstern
konsulent. Er opgaven over 5 millioner euro skal evalueringskomiteen
bestå af minimum 5 personer. Baggrunden for EU-tilgangen er bl.a. at
sikre en transparent evaluering med høj integritet i tildelingen. I mange
tilfælde består Danidas evalueringskomité imidlertid kun af 2 Danida
ansatte, hvilket ligger et stykke fra EU-kravene. Mener ministeren at en
evalueringskomité bestående af 2 Danida-ansatte er tilstrækkeligt til at
sikre en transparent evaluering med høj integritet i tildelingen? Og vil
ministeren forklare, hvorfor de gældende nominelle minimumskrav til
sammensætningen af evalueringskomitéen, når EU udbyder
udviklingsprojekter,
ikke
matches,
når
Danida
udbyder
udviklingsprojekter?
Svar
Jeg mener, at den nuværende sammensætning af Udenrigsministeriets
evalueringskomitéer på udviklingsbistandens område er tilstrækkelig til at
sikre en transparent evaluering med høj integritet i tildelingen.
Udenrigsministeriet har tilrettelagt sin evalueringspraksis med
udgangspunkt i danske retstraditioner, som ministeriet er forpligtet til at
leve op til.
URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 340: Spm. om de gældende nominelle minimumskrav til sammensætningen af evalueringskomitéen, til ministeren for udviklingssamarbejde
2
Hverken udbudsloven, klagenævnspraksis eller de forvaltningsretlige
regler stiller krav til antallet af deltagere i evalueringskomitéer i en
udbudsproces. Udenrigsministeriets praksis på udviklingsbistandens
område er, at mindst to ansatte i Udenrigsministeriets enheder efter fire-
øjne-princippet foretager den tekniske kvalitative evaluering. Oftest bistår
en
ekstern
fagkonsulent
enhederne.
Endelig
foretager
Udenrigsministeriets eksterne advokat den juridiske kvalitetssikring af den
tekniske evaluering, ligesom det er samme advokat, der foretager
evalueringen af pristilbuddet og udarbejder den endelige
evalueringsrapport.
Jeg vurderer, at denne praksis lever op til de gældende krav, herunder
sikrer den ønskede transparens og integritet, og er et fornuftigt niveau for
implementeringen af de krav, som Udenrigsministeriet er underlagt.
Med venlig hilsen
Flemming Møller Mortensen