URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 325: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 21. maj 2021 om Bestsellers tøjproduktion i Myanmar, til udenrigsministeren og erhvervsministeren

Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del
Offentligt

BUDSKABER til brug for udenrigsministeren

Enhed:

ALO

Dato:

Det talte ord gælder

URU alm. del samrådsspørgsmål vedr. Myanmar

20-05-2021

Sagsnummer:

2021-19556

Tak for invitationen og muligheden for at redegøre nærmere for

situationen i Myanmar og implikationerne af det militærkup, som

ramte landet den 1. februar.

Fra dansk side har vi reageret resolut. Jeg var fra første færd ude og

fordømme militærkuppet og kræve, at folkets demokratiske

rettigheder og vilje respekteres. Samt at de politiske fanger løslades.

Danmark var samtidig et af de lande, der reagerede hurtigst med en

omlægning af udviklingsbistanden. Vi besluttede, at indstille al

støtte til offentlige institutioner. I stedet vil vi bruge de midler på at

støtte demokrati- og menneskerettighedsforkæmpere.

Danmark har aktivt arbejdet for de sanktioner, EU af to omgange

[22. marts og 19. april] har indført mod de ansvarlige for

militærkuppet og senest også økonomiske sanktioner mod

militærets to konglomerater. Med sanktioner mod konglomeraterne

rammer vi vigtige dele af militærjuntaens økonomiske grundlag og

militære lederes privatøkonomi.

URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 325: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 21. maj 2021 om Bestsellers tøjproduktion i Myanmar, til udenrigsministeren og erhvervsministeren

Lad mig samtidig understrege, at det vigtigt at sikre, at sanktioner

rammer de rigtige og ikke rammer dem, vi prøver at hjælpe, nemlig

civilbefolkningen. En svær balance, som vi hele tiden har for øje.

Meget tyder desværre på, at Myanmar står over for en

længerevarende konflikt. Militæret vil anvende undertrykkelse og

intimidering til at forsøge at passivisere en civilbefolkning, der ikke

viser tegn på at give op.

Siden kuppet er mere end 785 civile blevet dræbt og op mod 4000

er stadig tilbageholdt, eller fængslet. I mange tilfælde er det uklart,

hvor de tilbageholdte befinder sig. Og om de er i live.

Det er afgørende, at vi opretholder det internationale pres på

militærjuntaen. Det pres arbejder jeg som dansk udenrigsminister

for at fastholde, også gennem EU og sammen med andre vestlige

lande.

***

Jeg vil nu komme ind på de enkelte samrådsspørgsmål.

[Hvad kan ministrene fortælle om denne FN-rapport, og hvad mener de om sagen?]

Lad mig starte med et par ord om de FN-rapporter, der udgør en

del af grundlaget for de økonomiske sanktioner mod

militærregimet.

Den uafhængige undersøgelsesmission for Myanmar blev med

EU’s lederskab etableret af FN’s Menneskerettighedsråd i marts

2017, og afsluttede sit arbejde i september 2019. Missionen

havde mandat til at søge at fastlægge omstændighederne omkring

de formodede menneskerettighedskrænkelser og overgreb udført

af militæret og sikkerhedsstyrkerne i Myanmar.

I sin hovedrapport fra september 2018 konkluderede missionen,

at den øverste ledelse i militæret formodes at være ansvarlig for

folkemord, forbrydelser mod menneskeheden og

krigsforbrydelser.

Som led i sit mandat udgav missionen også en rapport om

Myanmars militærs økonomiske interesser i august 2019. I denne

rapport fremhævede missionen, at militærets forretningsindtægter

muliggør deres handlinger. Det styrker deres autonomi i forhold

til civil kontrol, da de således ikke er afhængige udelukkende af

det officielle militærbudget.

Rapporten pegede på, at militærets økonomiske interesser er

koncentreret omkring to konglomerater, som styres af højtstående

generaler; Myanmar Economic Holdings Limited og Myanmar

Economic Corporation. Disse to konglomorater er nu sat

på EU’s

og andre vestlige landes sanktionsliste.

FN-rapporten identificerede derudover 120 virksomheder, som

ejes af de to konglomerater, og yderligere 26 virksomheder med

tæt tilknytning. Disse er aktive inden for blandt andet byggeri,

energi, ædelstene, produktion, forsikring, turisme og

finanssektoren.

Rapporten konkluderer desuden, at militæret står bag

menneskerettighedskrænkelser, i forbindelse med deres

forretningsaktiviteter i mineområder. B.la. slaveri og seksuel

vold. Missionen anbefaler derfor, at virksomheder afbryder

samarbejdet og afholder sig fra at indgå nye kontrakter med

virksomheder, der har økonomiske eller finansielle relationer til

Myanmars militær.

Som opfølgning på undersøgelsesmissionens rapport har FN-

specialrapportøren for menneskerettigheder i Myanmar, Thomas

Andrews, i marts i år offentliggjort seneste status. Han påpeger,

at en række virksomheder har fulgt missionens anbefalinger.

Eksempelvis annoncerede Mærsk i oktober 2020, at de ikke

længere vil anvende TMT-havnen, der er ejet af Myanmar

Economic Holdings Limited.

Andrews understreger samtidig, at mange virksomheder fortsat

samarbejder med de militærejede virksomheder. Dog er der flere

virksomheder, der genovervejer deres engagementer i Myanmar i

lyset af militærkuppet. Jeg forstår at det også gælder Bestseller.

Som jeg allerede har gjort klart, så er det min

klare

forventning,

at alle danske virksomheder efterlever de til enhver tid gældende

sanktionsregimer og opretholder internationale normer og

retningslinjer for ansvarlig og bæredygtig virksomhedsadfærd.

***

[Hvad vil ministrene aktuelt gøre i sagen?]

Her vil vi både fra dansk side og gennem EU fastholde presset på

militærjuntaen og kræve genindførelse af demokrati i Myanmar

og løsladelse af alle politiske fanger.

Et af de værktøjer vi har til at lægge pres på juntaen, er

sanktioner. Jeg har sagt, meget klart, at jeg er parat til at gå langt

for at ramme militærjuntaen. De skal mærke en hård og klar

konsekvens for deres kup af et demokratisk valg. For deres rå

vold, undertrykkelse og drab af civilbefolkningen.

På nuværende tidspunkt synes der desværre ikke at være den

nødvendige enstemmige opbakning til yderligere EU-sanktioner.

Jeg noterer mig i den forbindelse, at UK, USA og Canada har

indført yderligere sanktioner rettet mod handel med ædelsten

[Myanmar Gems Enterprise]. USA har desuden sanktioneret

yderligere 16 individer og

en entitet [det såkaldte ”State

Administrative Council (SAC)]. Der er et stort overlap med de

sanktioner EU allerede har vedtaget.

Vi koordinerer tæt med USA, UK og Canada omkring hvordan vi

bedst fastholder presset på militærjuntaen. Derfor mener jeg også,

at EU bør se på muligheden for yderligere sanktioner. Fra dansk

side arbejder vi aktivt for, at muligheden undersøges og holdes på

dagsordenen. Skåret ud i pap: Jeg er parat til at gå videre med

yderligere EU-sanktioner. Det er dog vigtigt at sikre, at

sanktioner rammer de rigtige og

ikke

civilbefolkningen.

Lad mig samtidig nævne, at regeringen arbejder aktivt for, at der

indføres regler i EU om nødvendig omhu (”due diligence”).

Reglerne vil forpligte virksomheder til at forholde sig til mulige

krænkelser af bl.a. menneskerettigheder og

arbejdstagerrettigheder i deres værdikæder.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at det er helt afgørende,

at danske virksomheder

ikke

er involveret i aktiviteter, der kan

være årsag til, bidrage til eller på anden vis støtte krænkelser af

menneskerettighederne, demokratiske rettigheder eller

arbejdstagerrettigheder. Det ligger mig meget på sinde, som

dansk udenrigsminister.

Jeg vil nu give ordet til erhvervsministeren for hans

bemærkninger og besvarelse af samrådsspørgsmålet AG om

danske virksomheder.