Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del
Offentligt
2401446_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021-19716
MENA
25. maj 2021
URU alm. del - svar på spørgsmål 314 fra Christian Juhl (EL)
stillet den 10. maj 2021 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Jyllandsposten beretter i artiklen "Europas store lande til Israel:
Stop byggeriet på Vestbredden" den 6. maj 2021 om en
henvendelse fra en række Europæiske lande til Israel om at
stoppe byggeriet på Vestbredden. Har Danmark undertegnet
denne henvendelse? Hvis ikke - hvorfor da ikke - og vil
Danmark sende en lignende henvendelse?
Svar
Der refereres i den nævnte artikel til, at Frankrig, Tyskland, Italien,
Spanien og Storbritannien står bag den pågældende erklæring. Danmark
og andre lande, ud over de nævnte, var ikke inddraget i udarbejdelsen eller
udsendelsen af erklæringen fra talspersonerne i de fem landes
udenrigsministerier.
Fra dansk side udsendte Udenrigsministeriet den 7. maj dog et tweet med
samme opfordring til Israel om at omgøre beslutningen om
bosættelsesudvidelser i Har Homa E-området, lige som jeg bakker op om
EU’s udenrigsrepræsentants
talspersons erklæring om samme den 6. maj.
Danmark rejser som bekendt løbende spørgsmålet om de fortsatte
israelske bosættelser over for Israel.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod