URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 258: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 16. april 2021 om risikoen for, at internerede islamister i Al Hol- og Al Roj-lejrene flygter eller at børn bortføres fra lejrene, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del
Offentligt

Det talte ord gælder

Situationen i lejrene i det nordøstlige Syrien

Til:

Udenrigsministeren

Enhed:

TALEPUNKT

MENA

Dato:

16. april 2021

Tak for ordet

–

og tak for samrådsspørgsmålet.

Regeringens holdning til fremmedkrigere er både velkendt og klar.

Der er tale om mennesker, der har vendt Danmark ryggen for i

stedet at tilslutte sig Islamisk Stats terrorregime og deres kamp

mod vores demokratiske værdier om frihed og lighed. De

mennesker er uønskede i Danmark.

De fremmedkrigere, som valgte at tage deres børn med ned til

Islamisk Stat, eller som valgte at få børn dernede, har givet deres

børn den værst tænkelige start på livet. Det er forældrenes valg.

Det er forældrenes ansvar.

Når det er sagt, så vil regeringen gerne hjælpe børnene. Det tror

jeg, vi alle gerne vil.

Jeg er derfor glad for den brede politiske aftale om etableringen af

den hurtigtarbejdende tværministerielle ”Task Force Evakuering”,

som regeringen har indgået med Venstre, SF, Radikale,

Konservative og Liberal Alliance.

URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 258: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 16. april 2021 om risikoen for, at internerede islamister i Al Hol- og Al Roj-lejrene flygter eller at børn bortføres fra lejrene, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Som I ved, blev aftalen indgået på et bagtæppe af en forværret

situation i lejrene i det nordøstlige Syrien. Og aftalen viser, at der

er et bredt og stærkt fælles ønske om at hjælpe børnene.

Det ønske deler vi på tværs af partiskel på trods af, at partierne er

meget

uenige om, hvad der skal ske med de voksne.

Regeringen har også stor forståelse for den interesse, der er blandt

Folketingets partier for dette sagsområde.

Jeg

har

derfor

givet

tilsagn om løbende at

orientere

Udenrigspolitisk Nævn om situationen i og omkring lejrene i det

nordøstlige Syrien, hvor der ifølge FN vurderes at bo over 60.000

mennesker fra over 60 forskellige lande.

Det skal ses som et supplement til de bredere drøftelser af

udenrigs- og sikkerhedspolitiske aspekter af sagsområdet, som

også finder sted i Udenrigspolitisk Nævn.

Forsvarsministeren og jeg orienterede Nævnet om situationen i og

omkring lejrene i det nordøstlige Syrien i sidste uge. Og herudover

har partierne jo også for nyligt fået tekniske briefinger med et

indhold og af en karakter, vi ikke kan komme ind på her i dag.

***

Først et par ord om det vanskelige situationsbillede vi opererer i.

Konflikten i Syrien har medført ubegribeligt meget lidelse og nød.

Det er en ufatteligt kompleks, langstrakt og tragisk konflikt. Syrien

har lidt under en borgerkrig, et militant islamistisk kalifat og

tyrkiske militære offensiver.

Der er i øvrigt ingen tvivl om, at kurderne har ydet en enorm

indsats i den fælles kamp mod Islamisk Stats kalifat. De har lidt

store afsavn og de bærer fortsat en tung byrde i form af disse

lejre.

De tyrkiske operationer ind i det nordlige Syrien

–

som vi fra

dansk side har taget klart afstand fra

–

har bestemt ikke gjort

denne kamp lettere.

I området opererer både russiske og amerikanske tropper. Læg

hertil, at selve lejrene befinder sig i et kurdiskdomineret område,

der ligger i konflikt med det syriske Assad-regime, som Danmark

i øvrigt ikke ønsker at legitimere.

***

Jeg vil først besvare den del af samrådsspørgsmålet, der handler

om, hvad vi gør for at bekæmpe indoktrinering og radikalisering i

lejrene.

Jeg må dog indledningsvist sige, at sikkerhedsvurderinger og

potentielle terrortrusler mod Danmark

ikke

hører under

Udenrigsministeriet. Her må jeg henvise til Justitsministeriet.

Men, jeg tror, vi må sige, at radikalisering i lejrene har været et

problem fra starten. Det er velbeskrevet igennem flere år i pressen,

af hjælpeorganisationer og af bl.a. FN.

Vi taler om lejre, der også huser kvinder, der af

egen vilje er rejst

til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stats terrorvælde og

drømmen om kalifatet.

Radikalisering er jo hele udgangspunktet.

Det er

grunden til,

at de er endt i de her lejre.

Men det er klart, at radikalisering skal bekæmpes. Og det vil vi

også gerne yde konkrete bidrag til.

Konkret

kan jeg oplyse, at regeringen er i gang med at undersøge,

hvorvidt vi kan støtte afradikaliseringsprojekter i lejrene generelt

gennem en tredjepart.

Det arbejde er i fuld gang, og jeg agter at informere

Udenrigspolitisk Nævn om de videre fremskridt.

***

Så er der spørgsmålet om støtte til den fysiske sikring af lejrene.

Det lyder jo umiddelbart oplagt, men det er sværere end som så.

Danmark har ikke ydet

direkte

støtte til kurderne til sikring og

bevogtning af lejrene.

Det er der

–

ifølge mine oplysninger

–

ingen europæiske lande der

har. Og det er der en række udenrigspolitiske årsager til, som jeg

gerne drøfter videre i Udenrigspolitisk Nævn.

Derudover kan der være juridiske udfordringer ved direkte dansk

støtte. F.eks. skal vi sikre at eventuel dansk støtte til lejrene

udformes sådan, at der ikke opstår risiko for et dansk juridisk

medansvar for behandlingen af de tilbageholdte i lejrene.

Dermed ikke sagt, at Danmark ikke hverken kan, skal eller vil finde

måder at bidrage til at øge sikkerheden i lejrene. Det vil vi

–

også dét vil jeg meget gerne drøfte videre i Udenrigspolitisk Nævn,

henset til at der her vil være tale om fortrolige oplysninger.

***

Når man taler om støtte til og i de kurdiske områder, er det også

vigtigt at huske på de

store

danske humanitære bidrag.

Danmark er en af de

allerstørste

bidragsydere i og omkring

Syrien. Danmark giver

700 mio. kroner i årlig støtte

bestående af

både stabiliseringsmidler, udviklingsmidler og humanitær bistand.

Vores store bidrag gør, at Danmark

–

trods vores lands relativt

beskedne størrelse

–

er blandt de ti største landedonorer af

humanitær hjælp til Syrien-krisen.

En del af de humanitære midler

–

blandt andet noget af vores støtte

til den Internationale Røde Kors Komité, Red Barnet, UNICEF og

Dansk Røde Kors

–

er gået til projekter i det nordlige Syrien,

hvoraf en stor del kontrolleres af den kurdiskdominerede

lokaladministration.

Hertil kommer indsatser og støtte til nordøst gennem Freds- og

Stabiliseringsprogrammet.

Danmark har siden 2017 givet knap 130 mio. kr. alene til denne

region. Støtten har særligt været målrettet basale ydelser, som

vand, elektricitet, sanitet, fødevaresikkerhed, sundhed og

uddannelse.

Det er

vigtige forudsætninger

for de yderligere støttetiltag, vi nu

vil sætte i værk.

***

Danmark er altså allerede gennem vores store bidrag med til at

forbedre forholdene generelt i det hårdt plagede Syrien og

specifikt

i de kurdiskkontrollerede områder i Nordøst.

Og vi er parat til at skrue yderligere op for den danske hjælp, som

led i den brede politiske forståelse, vi nåede før påske.

Som en del af nedsættelsen af task forcen er der netop reserveret

45 mio. kr. til humanitære indsatser, der skal forbedre forholdene i

det nordlige Syrien, inkl. i lejrene.

Udenrigsministeriet arbejder på højtryk for at afsøge, hvad der

yderligere kan gøres for at hjælpe i og omkring lejrene.

Som led heri har vi allerede rakt ud til den kurdiskdominerede

lokaladministration, ligesom vi koordinerer tæt med vores

nærmeste allierede om støttemuligheder.

Da jeg for nylige deltog i den internationale koalitions møde

–

den såkaldte D-ISIL-kreds

–

blev der også præsenteret nogle

interessante overvejelser, som vi fra dansk side er ved at se

nærmere på.

Med andre ord er vi altså i fuld gang med at få klarlagt, hvad der

konkret efterspørges, og hvordan vi kan bidrage yderligere i

forhold til de mest presserende behov. Det kan for eksempel være

inden for områder som sundhed eller vandforsyning. Men også

tiltag i forhold til landbrug.

Jeg vil ikke i dag kunne blive mere konkret om, hvad vi præcist vil

kunne gøre, men vi overvejer altså forskellige instrumenter,

herunder også inden for vores stabiliseringsprogram

–

og jeg er

som sagt også parat til at se på, om der er behov for at afsætte

yderligere midler.

***

Lad mig afslutningsvist kort opsummere:



Der arbejdes på et konkret dansk-støttet antiradikaliserings-

projekt i lejrene.



Vi undersøger aktivt en række yderligere støttemuligheder

både i og omkring lejrene, som også vil komme den

kurdiske lokaladministration og lokalbefolkningen til gode.



Danmark yder allerede en stor og flot humanitær indsats.

700 mio. kr. i samlet årlig støtte. Vi er parat til at yde endnu

mere.



Vi har målrettet 45 mio. kr. til indsatser i det nordlige

Syrien, inklusiv i lejrene. Flere midler kan afsættes, hvis vi

identificerer de rigtige projekter.



Vi undersøger mulighederne for

–

uden uforvarende at

pådrage Danmark et juridisk ansvar

–

at bidrage til større

sikkerhed i og omkring lejrene.

Og jeg er parat til at gå videre og

–

i forståelse med Folketingets

partier

–

øge både den konkrete indsats og de politiske kontakter.

Og nu vil jeg gerne anmode formanden om at give ordet til

forsvarsministeren.