Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018-9473
BBB
11. maj 2021
URU alm. del. Svar på spørgsmål 257 fra Peter Skaarup (DF) stillet
den 13. april 2021 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de eventuelle omkostninger forbundet med at
hente de 19 børn og deres forældre fra lejrene i Syrien og til Danmark?
Svar
Regeringen har som bekendt indgået en politisk aftale med Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og
Liberal Alliance om at etablere en hurtigt arbejdende tværministeriel
’Task
Force Evakuering’, der skal afdække, om evakuering af de danske børn
uden deres forældre på baggrund af en individuel vurdering vil kunne
gennemføres på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde og inden for
rammerne af Danmarks konventionsmæssige forpligtelser, udarbejde
konkrete modeller herfor og tage relevante skridt til forberedelse af
evakueringer.
Så snart resultatet af arbejdet i task forcen foreligger, vil regeringen tage
initiativ til fornyede politiske konsultationer om den samlede håndtering
af de danske børn i lejrene. De direkte omkostninger forbundet med en
eventuel evakuering vil afhænge af den valgte model og de nærmere
omstændigheder.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod