Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021-4362
APD
14. april 2021
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 219 fra Søren Søndergaard
(EL) og Christian Juhl (EL) stillet den 22. marts 2021 til
ministeren for udviklingssamarbejde.
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om Danmark i forbindelse med sit landeprogram,
myndighedssamarbejde på energiområdet og arbejdet med
energitransition i regi af FN har rejst spørgsmålet om undertrykkelse af
minoriteter med Etiopien. Og hvis ikke, agter ministeren så at gøre det
ved førstkommende lejlighed?
Svar
Regeringens holdning er, at alle etniske grupper og borgere i Etiopien bør
inkluderes i de politiske processer og ikke forskelsbehandles på baggrund
af etnicitet og geografi. Det gør sig også gældende i vores
udviklingspolitiske samarbejde, herunder landeprogrammet og
myndighedssamarbejdet på energiområdet.
Vi har fra regeringens side løbende dialog med den etiopiske regering,
hvor vi fremhæver menneskerettighedssituationen i landet. Senest har jeg
talt med den etiopiske finansminister d. 26. marts 2021.
Udenrigsministeren har ligeledes løbende haft kontakt med den etiopiske
regering. I disse samtaler har vi givet udtryk for ekstrem stor bekymring
omkring udviklingen i Etiopien, herunder i Tigray, og har fremhævet det
store og øjeblikkelige behov for uvildige undersøgelser af potentielle brud
på menneskerettighederne, og at gerningspersoner bliver stillet til ansvar.
Ambassaden i Addis Ababa har desuden i samarbejde med ligesindede
lande og EU en kontinuerlig dialog med den etiopiske regering, hvor
bekymringer omkring menneskerettighedskrænkelser og beskyttelse af
civile rejses.
Overholdelsen af menneskerettigheder er en af prioriteterne i vores
bilaterale landeengagement med Etiopien. Blandt andet støtter Danmark