URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 210: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18. marts 2021 om situationen i Vestsahara, til udenrigsministeren og erhvervsministeren

Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

15. marts 2021

Udenrigsministeren starter med at besvare samrådsspørgsmål I-M, hvorefter

Erhvervsministeren supplerer med besvarelse af L og M.

Samråd i URU den 18. marts 2021

–

Spørgsmål L-M stillet efter øn-

ske fra Christian Juhl (EL) og Karsten Hønge (SF).



Tak til Udenrigsudvalget for invitationen til at deltage i

dette samråd om Vestsahara og forventningerne til dan-

ske virksomheder, der operer i området.



Jeg kunne godt tænke mig, at starte med at slå fast, at

når man driver en virksomhed er én af kerneopgaverne

og én af kerneforretningselementerne

ansvarlighed.

sådan skal det selvfølgelig også være.



Der er vigtigt, at virksomhederne overholder reglerne,

og vi

–

og det er ikke alene i kraft af, at være politiker

men også som befolkning - kan have tillid til, at vores

virksomheder handler ansvarligt uanset hvor i verden, de

opererer.



Et enigt Folketing har, som det er sagt, tilbage i 2016

klart opfordret danske virksomheder til at udvise særlig

agtpågivenhed ved engagement i områder med uafklaret

suverænitet som Vestsahara.

URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 210: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18. marts 2021 om situationen i Vestsahara, til udenrigsministeren og erhvervsministeren



Men jeg vil endnu gang gerne slå fast, at det er virksom-

hedernes ansvar at overholde de gældende regler dér,

hvor de vælger at gøre forretning.

Ad spørgsmål L:



Jeg er blevet bedt om at redegøre for, hvilke danske

virksomheder, der har aktivitet i Vestsahara.



Til det kan jeg oplyse, at Erhvervsministeriet ligesom

Udenrigsministeriet ikke fører register over, hvilke dan-

ske virksomheder, der har aktiviteter i Vestsahara.



Regeringen har en forventning om, at alle virksomheder

agerer ansvarligt. Dette gælder naturligvis også i Vest-

sahara.



Forventningerne til ansvarlig virksomhedsadfærd er bl.a.

beskrevet

i FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder

og Erhverv og OECD’s Retningslinjer for Multinationa-

le Virksomheder.



Retningslinjerne stiller ikke i sig selv krav om, at der er

særlige geografiske områder, hvor man ikke må drive

virksomhed.



Men vælger man at drive virksomhed i et område med

uafklaret suverænitet, må der ifølge retningslinjerne for-

ventes at være skærpede krav til virksomhedens risiko-

analyse, og dens løbende arbejde med due diligence pro-

cesser.



En due diligence proces handler om at identificere, af-

hjælpe og redegøre for aktuelle og potentielle negative

indvirkninger på bl.a. menneskerettighederne, der afle-

des af virksomhedens aktiviteter.

Ad spørgsmål M:



Jeg er også blevet bedt om at svare på, hvad jeg vil gøre

for, at danske virksomheder, banker og pensionsselska-

ber ikke involverer sig i Vestsahara uden, at saharavier-

ners repræsentanter i Polisario har godkendt det.



Erhvervsministeriet har ikke mulighed for at gribe fore-

byggende ind over for virksomheder. Dét at drive virk-

somhed i et område med uafklaret suverænitet er ikke i

sig selv et problem.



Men hvis man som virksomhed vælger at operere i om-

råder med uafklaret suverænitet, bør man være klar over,

at der ifølge retningslinjerne er skærpede krav til virk-

somhedens risikoanalyser, herunder f.eks. inddragelse af

lokalbefolkningen som en del af sin due diligence pro-

ces.



Både FN og OECD’s retningslinjer

anfører, at virksom-

heder forventes at identificere befolkningsgrupper, der

har en forhøjet risiko for at blive udsat for f.eks. menne-

skerettighedskrænkelser.



Det er derfor også virksomhedens opgave at sørge for, at

udsatte grupper bliver hørt og imødekommet for at sikre

overholdelse af internationale principper.

[NCP Danmark]



Jeg har i tidligere samråd vedr. ansvarlig virksomheds-

adfærd fremhævet den danske mæglings- og klageinsti-

tution, og jeg vil igen tillade mig at benytte anledningen

til at fremhæve institutionen.



I Danmark har vi ved lov nedsat mæglings- og klagein-

stitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd, NCP Dan-

mark, som er vores nationale kontaktpunkt for OECD´s

retningslinjer.



NCP Danmark har både til opgave at udbrede kendska-

bet til OECD’s retningslinjer, men også mandat til at be-

handle klager over danske virksomheders overtrædelse

af disse.



Alle har mulighed til at klage til NCP Danmark over

mulige overtrædelser af OECD’s retningslinjer, herunder

også menneskerettighederne.



Jeg vil derfor opfordre til, at man bruger institutionen,

hvis man kender til en konkret case, hvor danske virk-

somheder muligvis ikke lever op til forventningerne i

OECD’s retningslinjer.

[Lovpligtig due diligence]



Jeg vil samtidig pointere, at problemer med menneske-

rettigheder og samfundsansvar udspringer af komplekse

globale udfordringer, der berører mange danske virk-

somheder, og som hverken lader sig løse let eller hurtigt,

men kræver internationalt samarbejde.



Regeringen har derfor arbejdet for at løfte diskussionen

om behovet for lovpligtig due diligence til EU-niveau.



Det ser ud til at være lykkedes med EU-Kommissionens

udmelding om et EU-lovforslag om due diligence i juni i

år.



Regeringen

har

store

forventninger

til

EU-

Kommissionens forslag og ser frem til, at der indføres

fælles europæiske regler om due diligence.



Jeg vil

derfor sige, at der er tale om ”work-in-progress”,

og at jeg har store forventninger til en styrket samfunds-

ansvarlig erhvervsudvikling på tværs af landene i hele

EU.



Tak for ordet.