URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 196: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 2. marts 2021 om rapporteringen og programmeringen af Danmarks klimabistand, til ministeren for udviklingssamarbejde og klima-, energi- og forsyningsministeren

Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del
Offentligt

Samrådsspørgsmål S, T og U vedr. rapportering og programmering af

Danmarks klimabistand

TALEPUNKT

Enhed:

GDK

Sagsbehandler:

Jens Fugl

Dato:

23-02-2021

Sagsnummer:

2021-9155

Bilag:

Tak for ordet og for samrådsspørgsmålene.

Spørgsmålene er også stillet til klima-, energi- og forsyningsmini-

steren. Vi har aftalt, at jeg lægger ud med besvarelse af de tre

spørgsmål, hvorefter min ministerkollega uddyber.

Jeg ved, at spørgsmålene er stillet bl.a. med udgangspunkt i Rigs-

revisionens beretning om klimabistanden fra januar.

Som nævnt før er jeg glad for Rigsrevisions beretning, selvom den

rejser kritik på nogle punkter. Den kommer på det helt rigtige tids-

punkt, hvor regeringen netop er i gang med at styrke klima og miljø

i udviklingssamarbejdet og der skal laves ny udviklingspolitisk

strategi, hvor klima kommer til at stå centralt.

Jeg gerne understrege, at klimaet står meget højt på regeringens

dagsorden. Danmark skal tage internationalt lederskab for at sikre

en retfærdig og solidarisk, grøn omstilling til gavn for verdens be-

folkninger, og med særligt blik for de fattigste og skrøbeligste

lande. Regeringen har hvert år løftet den danske klimabistand og

URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 196: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 2. marts 2021 om rapporteringen og programmeringen af Danmarks klimabistand, til ministeren for udviklingssamarbejde og klima-, energi- og forsyningsministeren

når med Finansloven 2021 op på at afsætte 2,6 mia. kr. i klimabi-

stand. Det er mere end en fordobling fra de ca. 1,2 mia. kr., den

tidligere regering leverede i 2018. Og vi forventer, at beløbet vil

stige yderligere de kommende år.

***

I forhold til spørgsmål S kritiserer Rigsrevisionen manglende præ-

cision i opgørelsen af dele af klimabistanden.

Jeg er enig i, at for nogle typer indsatser er vores opgørelsesmetode

ikke tilstrækkelig præcis. Det gælder især de store aftaler med ci-

vilsamfundet og landeprogrammer, hvor klima kun er et delmål.

Kort fortalt, så har vi indtil nu anslået klimaandelen af nye projek-

ter med udgangspunkt i vores årlige indrapporteringer til OECD.

Der har vi angivet klimaindholdet i projekterne til enten 0%, 50%

eller 100%. Den metode har været for grovkornet for store sam-

mensatte programmer med fx civilsamfundsorganisationer, som i

praksis indeholder mange delprojekter.

Allerede inden Rigsrevisionen startede sin undersøgelse, var vi i

gang med at introducere en mere præcis metode for

civilsamfunds-

Side

organisationerne.

En metode, hvor vi beder dem give os mere præ-

cis information om, hvad de reelt har lavet af klimarelevant ar-

bejde.

Dermed imødekommer vi hovedelementet i Rigsrevisionens kritik

–

og samtidig kan vi bruge den øgede information til at styrke sam-

arbejdet med civilsamfundsorganisationerne om klimatilpasning

og den grønne omstilling i udviklingslandene.

I forhold til

klimabistanden gennem vores landeprogrammer,

så

har Rigsrevisionen kritiseret, at klimaaspektet ikke er klart nok be-

skrevet i flere af delkomponenterne. Det er jeg enig med dem i.

Fremadrettet vil vi styrke beskrivelsen af klimaelementet i projek-

ternes formål og forventede resultater, så vi også bliver bedre til at

følge op og dokumentere effekterne.

Jeg vil samtidig understrege, at f.eks. projektet i Uganda, som

fremhæves af Rigsrevisionen, har klima som et vigtigt delelement.

Det er bare ikke godt nok beskrevet i programdokumenterne. Det

vil vi gøre noget ved.

Selvom vi fremadrettet vil benytte en mere finkornet opgørelses-

metode, er det vigtigt at understrege, at vores metoder til opgørelse

Side

af klimabistand og finansiering også indtil nu er foregået helt i tråd

med de internationale retningslinjer og procedurer.

Det anerkender Rigsrevisionen også.

Samtidig er der vigtige elementer, som hidtil slet ikke har indgået

i vores opgørelse og rapportering.

Det gælder f.eks. vores kernestøtte til de multilaterale organisatio-

ner og udviklingsbanker. Og det gælder al den klimafinansiering,

som vi bidrager til at mobilisere bl.a. gennem IFU fra den private

sektor.

Samlet drejer det sig om et beløb, der er af samme størrelsesorden,

som den samlede klimabistand over udviklingsrammen.

Den del skal vi også til at opgøre og rapportere mere systematisk

og præcist.

Det vil FN’s Klimakonvention også kræve i fremtiden.

Det er en del af Katowice-aftalen om rapportering.

Jeg har ikke planer om at forsøge at ændre Danmarks klimarappor-

tering bagudrettet. Det vil være meget ressourcekrævende i forhold

til den nytte, det vil bibringe.

Side

Jeg foretrækker at bruge ressourcerne på at forbedre vores rappor-

tering fremadrettet. Jeg forventer dog, at en række tiltag allerede

får effekt i forhold til vores rapportering for 2020.

***

Til spørgsmål T vil jeg fremhæve to centrale opfølgningsspor.

For det første

vil regeringen styrke den strategiske ramme for ind-

satserne på klimaområdet yderligere og dermed sikre målretning

mod størst mulig effekt og resultater.

Regeringen har allerede udarbejdet en langsigtet strategi for den

globale klimaindsats.

Den lægger nogle klare spor med øget fokus på tilpasning i de fat-

tigste og mest sårbare lande, med bedre balance mellem klimatil-

pasning og reduktionsindsatser, med integration af kønsaspektet og

med øget indsats for at dreje internationale pengestrømme fra fos-

sile til grønne investeringer.

Den strategiske ramme giver vi nu yderligere substans i den nye

udviklingspolitiske strategi. Det glæder jeg mig til at tage fat på

sammen med jer. Samlet giver det stærk retning for vores arbejde.

Side

For det andet

vil jeg sikre, at vores procedurer for programme-

ring, gennemførsel og opfølgning af klimabistanden styrkes. Kli-

maelementet skal fremgå klart og eksplicit i programdokumen-

terne, herunder i målsætning og indikatorer.

Danmark skal være foregangsland i at integrere klima og miljø i

udviklingsbistanden. Og det skal være gennemsigtigt i alle led.

Vi havde inden Rigsrevisionens rapport igangsat to evalueringer af

klimabistanden.

Den første om klimatilpasning er netop udkommet. Den slår fast,

at Danmark har bidraget til gode resultater i forhold til at styrke

modstandsdygtigheden og klimatilpasningen for de fattigste. Men

der ud over giver den også en række gode anbefalinger til, hvordan

vi kan arbejde mere systematisk med klimatilpasning, som en del

af udviklingssamarbejdet.

Endelig vil jeg gerne nævne, at vi vil styrke information og rappor-

tering af klimabistandens resultater til Folketing og offentlighed.

Som

opfølgning på Klimaloven er vi i gang med at lave en ”afrap-

portering for de internationale effekter af den danske klimaind-

sats”, som skal udkomme første gang til april 2021.

Her vil være et kapitel om Danmarks klimabistand med bl.a. ek-

sempler på landeindsatser og resultater.

Side

***

Til spørgsmål U vil jeg starte med at svare, og derefter vil klima-,

energi- og forsyningsministeren tage over.

Det er et vigtigt element i regeringens globale klimastrategi, at vi

skal få andre lande med os. Det gælder også klimabistand og rap-

portering.

For det første

arbejder vi for, at EU og medlemsstaterne går for-

rest i at levere og mobilisere klimafinansiering, og rapportere

denne på en transparent måde i overensstemmelse med reglerne.

EU’s nye ’Instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og in-

ternationalt samarbejde’ (NDICI)

sætter et ambitiøst klimafinan-

sieringsmål på mindst 30% af budgettet. Derudover er der stærke

formuleringer om udfasning af støtte til fossile energikilder og

harmonisering af portefølje af projekter med målsætningerne i

Parisaftalen.

Det er noget, Danmark har skubbet hårdt på for

–

og vi vil følge

op for at sikre, at det gennemføres.

For det andet

arbejder vi for en ”grønning” af udviklingsban-

kerne.

Side

En betydelig del af Danmarks levering på vores globale klimafi-

nansieringsforpligtelser sker via vores engagement i udviklings-

bankerne. Det samme gælder de øvrige udviklede lande.

Derfor er det afgørende, at udviklingsbankernes finansierings-

strømme vendes fra sort til grøn. Danmark har været ledende i at

skubbe på for disse prioriteter.

Først igennem et fælles nordisk initiativ og senest gennem en fæl-

les henvendelse til Verdensbanken fra de fleste større donorlande.

Det arbejde vil vi fortsætte de kommende år.

Endelig

arbejder vi gennem OECD DAC og i FN’s klimakonven-

tion for fælles statiske standarder for rapportering af klimabistand

og finansiering. Og vi arbejder for at organisationerne styrker sy-

stemer til kvalitetssikring af landenes af landenes rapporter. Så vi

sikrer, at de lever op til standarderne.

***

Inden klima-, energi- og forsyningsministeren får ordet vil jeg

knytte en kommentar til spørgsmålet om additionalitet, som jeg

ved optager mange af jer. Danmark har i de seneste rapporter til

EU og FN angivet, at nye projekter, der ikke tidligere er indrap-

porteret, kan betragtes som nye og additionelle.

Side

Denne definition er i tråd med en række andre store EU-lande, som

Tyskland, Frankrig og Nederlandene.

Jeg ved, at nogen af jer gerne så, at klimabistanden lå helt eller

delvist oven i de 0,7% af BNI, som vi giver i udviklingsbistand.

Det er for mig at se en helt reel politisk diskussion om størrelsen

på den samlede bistand til udviklingslandene over finansloven.

Jeg vil dog gerne understrege, at der ikke er en international for-

pligtelse, der siger at klimabistanden skal være oven i de 0.7% af

BNI i udviklingsbistand. Og at det gør i øvrigt ikke en forskel på

hvilken effekt bistanden har ude i de lande, vi arbejder i.

Tak for ordet og jeg ser frem til drøftelsen.

Side