URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 196: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 2. marts 2021 om rapporteringen og programmeringen af Danmarks klimabistand, til ministeren for udviklingssamarbejde og klima-, energi- og forsyningsministeren

Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del
Offentligt

Samråd i Folketingets Udenrigsudvalg d. 2. marts 2021

vedr. klimabistand til udviklingslande

Center

Center for Global

Klimahandling

Team

Globale regler og normer

Dato

3. marts 2021

J nr.

2021-594

/ TANJE

Samrådsspørgsmål T, U og S

I Folketingets Udenrigsudvalg har Rasmus Nordqvist (SF) og

Christian Juhl (EL) stillet ministeren og udviklingsministeren

følgende tre samrådsspørgsmål. Alle tre spørgsmål er stillet til

begge ministre. UDVMen besvarer alene spørgsmål S.

Samrådsspørgsmål T:

Hvilke initiativer har ministrene taget med henblik på at styrke

den fremadrettede programmering af Danmarks klimabistand,

så det sikres, at den skaber størst mulig effekt, og så det

sikres, at Danmark lever op til internationale forpligtelser,

herunder fx målretning ift. de mest sårbare, balance ift.

klimatilpasning, integration af kønsaspektet, drejning af

pengestrømme fra fossile til grønne investeringer og

additionalitet?

Samrådsspørgsmål U:

Hvilke initiativer vil ministrene tage med henblik på at påvirke

den internationale rapportering og programmering af

klimabistand, så det sikres, at de rige lande samlet set lever op

til deres kollektive forpligtelser fx målretning af klimabistand ift.

de mest sårbare, balance ift. klimatilpasning, integration af

kønsaspektet, drejning af pengestrømme fra fossile til grønne

investeringer og additionalitet?

Samrådsspørgsmål S:

Hvilke initiativer har ministrene taget med henblik på at rette op

på rapporteringen af Danmarks klimabistand med henblik på at

sikre, at den er retvisende

–

såvel fremover som historisk?

Side 1/8

URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 196: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 2. marts 2021 om rapporteringen og programmeringen af Danmarks klimabistand, til ministeren for udviklingssamarbejde og klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministerens svartale:

Tak for ordet og også her fra tak for de gode og

relevante spørgsmål.

Lad mig ligesom udviklingsministeren understrege, at

klimabistand er en vigtig sag for regeringen. Det er

afgørende, at vi holder vores løfter over for

udviklingslandene.

Klimabistand spiller en nøglerolle i at styrke tilliden og

handlekraften i de internationale klimaforhandlinger.

Det handler om, at alle lande skal have evnen og viljen

til at bidrage til at færdiggøre og implementere

Parisaftalen.

Et velsmurt internationalt maskineri beror især på, at

de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder. Det

gælder ikke mindst de rige lande og de store udledere.

I regeringens langsigtede strategi for den globale

klimaindsats står klimabistand og støtte til de mest

sårbare lande derfor centralt.

Regeringen har fokus på at sikre, at Danmark lever op

til sine forpligtelser om at mobilisere klimabistand. Det

vender jeg tilbage til.

Side 2/8

[Rigsrevisionens beretning]

Først vil jeg også hilse Rigsrevisionens beretning

velkommen. Den sætter fokus på vigtige

problemstillinger som gennemsigtighed, målretning og

evaluering af klimabistanden.

Som opfølgning på beretningen arbejder vi sammen

med Udenrigsministeriet på at styrke programmeringen

og rapporteringen af klimabistanden yderligere.

Det kan f.eks. være styrket brug af klimapuljens

vejledende principper i programmering og

afrapportering.

Det er vigtigt, at bistanden målrettes, og at der sættes

ind der, hvor vi kan skabe de største resultater inden

for de danske prioritetsområder.

Udviklingsministeren og jeg vil følge op på beretningen

med ministerredegørelser, der uddyber vores

initiativer.

Til foråret vil regeringen også som aftalt i Klimaloven

afrapportere på den globale indsats som en del af den

første klimastatus og

–fremskrivning.

Det vil samle

yderligere information om klimabistanden på ét sted.

De spørgsmål, I har stillet, hænger tæt sammen. Jeg

vil supplere udviklingsministerens besvarelse med det,

som omhandler programmering af klimapuljen og den

internationale indsats blandt andet i EU og

klimaforhandlingerne i FN.

Side 3/8

[Klimapuljen]

Først omkring programmering af klimapuljen. Jeg

noterer mig, at Rigsrevisionens beretning blandt andet

konkluderer, at vi i samarbejde med

Udenrigsministeriet understøtter målretning og

opsamling af viden fra den del af klimabistanden, som

finansieres via klimapuljen. Det er glædeligt.

I 2021 er klimapuljen på ca. 725 mio. kr. Det er støtte

dedikeret til at hjælpe udviklingslandene, som

balanceres ligeligt til reduktionsindsatser og

klimatilpasning.

Ved hjælp af klimapuljen har Danmark i 2021 blandt

andet styrket energisamarbejdet mellem danske og

lokale myndigheder i en række udviklingslande.

Her gøder vi jorden for flere investeringer i vedvarende

energi, der kan gøre det fossile til fortid.

I Danmark er vi nået langt med den grønne omstilling.

Vores erfaring og viden kan hjælpe de lande, der

oplever stor økonomisk vækst, så væksten bliver mere

bæredygtig.

Denne erfaringsoverførsel er en af mine

hovedprioriteter. Effekterne af vores bilaterale

samarbejder er gode.

Side 4/8

[Forpligtelser om klimabistand til udviklingslande]

Det bringer mig til den internationale indsats, som vi

blandt andet løfter i EU og FN. Som jeg indledte med

at sige, har regeringen fokus på at sikre, at Danmark

lever op til sine forpligtelser over for udviklingslandene.

Som grønt foregangsland tager vi det ansvar meget

alvorligt.

Målet om at mobilisere 100 mia. USD årligt i offentlig

og privat finansiering fra 2020 til udviklingslandenes

klimaindsats er uhyre vigtigt. Det er en politisk

totempæl, der står på et fundament af tillid. Det er

vores opgave at værne om den tillid. Det er et fælles

projekt, som EU og Danmark giver et flot bidrag til.

Men vi skal gøre mere

–

også for at få de andre lande

med. Danmark deltager aktivt i det normsættende

arbejde i EU og FN for at fremme de danske prioriteter.

Det gælder særligt solidaritet med de fattigste

udviklingslande.

Vi arbejder både på teknisk og politisk niveau for, at

Danmark bliver en af de mest ambitiøse i lokalet, når

EU sætter sin kurs og bruger sin indflydelse til at få

mere fodslæbende lande med.

Det kræver en bred, klimadiplomatisk indsats, som

også den danske klimaambassadør hjælper med til at

løfte.

Side 5/8

[Internationale klimaforhandlinger]

Op til og på COP26 vil vi have en inkluderende og

konstruktiv dialog, der forsikrer udviklingslandene om,

at niveauet for klimabistand vil forblive højt i en

længere årrække. Vi vil tydeligt stå ved vores

forpligtelser under Parisaftalen. Så den internationale

klimabistand skal endnu højere op.

Vi har et tæt samarbejde med det britiske COP-

formandskab, der arbejder for, at COP26 bliver et

topmøde til gavn for de mest udsatte lande.

Ved FN’s klimaforhandlinger på COP26 begynder

drøftelserne om et nyt mål for klimafinansiering til

udviklingslandene gældende efter 2025.

Her vil regeringen netop have fokus på støtte til de

mindst udviklede lande og de små østater, som er

mest sårbare over for klimaforandringerne.

Det er besluttet, at det nye klimafinansieringsmål skal

være højere end det nuværende mål om at mobilisere

100 mia. USD om året. Det synes vi er et godt

udgangspunkt.

For os er det desuden vigtigt, at målet også tager

højde for de sårbare landes særlige behov. Vi skal

bl.a. sikre, at finansieringen er tilgængelig og relevant

netop for de lande, der har størst behov.

Det bliver en vanskelig opgave at opnå konsensus

internationalt om at støtte nogle lande frem for andre.

Side 6/8

Vi vil sammen med EU søge at udvide kredsen af

lande og private aktører, der bidrager med

klimafinansiering. Vi mener, at store vækstøkonomier

som Kina også godt kan bidrage med at støtte de

fattigste udviklingslande.

Samtidig er det klart, at målet om de 100 mia. USD og

det nye klimafinansieringsmål, som vi aftaler i FN, ikke

kommer til at flytte alle bjerge alene. Vi skal vende de

globale offentlige og private finansierings-strømme for

at sætte skub på den grønne omstilling for alvor. Men

begge dele er nødvendige og understøtter hinanden.

[Fremme grønne investeringer]

Offentlige-private partnerskaber er i denne

sammenhæng et vigtigt instrument som kan øge

investeringerne.

Et eksempel er det danske initiativ, Climate Investment

Coalition, hvor danske og internationale

pensionskasser sammen forpligter sig til at gøre deres

investeringer grønnere. Sammen skal vi engagere

institutionelle investorer på globalt plan til at øge de

grønne investeringer frem mod 2030.

I november var Danmark vært for en

klimainvesteringskonference i regi af Climate

Investment Coalition. Her kunne pensionsbranchen

fortælle, at 50 mia. kr. er blevet investeret i den grønne

omstilling, siden man gav tilsagn om at øge de grønne

investeringer med 350 mia. kr. frem mod 2030 tilbage

på FN’s klimatopmøde i 2019.

Side 7/8

Næste skridt er at få flere udenlandske private

investorer med på den grønne bølge og skabe et

globalt momentum. Det er en af mine hovedprioriteter

frem mod COP26.

Jeg ser frem til drøftelsen.

Tak for ordet.

Side 8/8