Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del
Offentligt
Journalnummer
Dato
2019-16006
8. marts 2021
Minority SafePack
Kære Christian Juhl, Anni Mathisen, Birgitte Vind, Karina Lorentzen
Denhardt, Rune Christiansen, Niels Flemming Hansen, Ellen Trane
Nordby, Rasmus Nordqvist, Jesper Petersen og Eva Kjer Hansen
Tak for henvendelsen om det europæiske
borgerinitiativ ”Minority
SafePack
Initiative” (MSPI).
Jeg deler jeres vurdering af, at Minority SafePack Initiative er et interessant
og vigtigt initiativ fra de oprindelige nationale mindretal i Europa, og jeg
er glad for, at initiativet har fået så stor tilslutning.
Jeg har, som I, noteret mig Kommissionens meddelelse af 14. januar,
herunder at Kommissionen ikke ser behov for yderligere
lovgivningsmæssige tiltag. Jeg anerkender de eksisterende initiativer og
tiltag i forhold til mindretalsbeskyttelse og borgerrettigheder, som
Kommissionen fremhæver og er selvfølgelig enig med Kommissionen i,
at afgrænsningen mellem EU’s og medlemslandenes kompetencer bør
respekteres. Kommissionen kan kun fremsætte forslag på områder, hvor
EU har kompetence til det
og ikke på områder, der henhører under
national kompetence. Det er vi fra dansk side oftest de første til at lægge
vægt på. Jeg mener dog samtidig, at mindretalspolitik er så vigtigt, at vi bør
se på, om indsatsen i EU på nogle punkter ikke alligevel kan styrkes.
Danmark og Tyskland har meget at byde på, når det gælder
mindretalspolitik. De danske og tyske mindretalsordninger og det gode
samarbejde i grænselandet tjener som en model for andre grænseregioner
i Europa og verden.
Regeringen vil på den baggrund rette henvendelse til Kommissionen.
Først vil vi dog drøfte temaet med den tyske regering for at se, om der
grundlag for en fælles dansk-tysk kontakt til Kommissionen.
Jeg vil gerne takke jer for jeres engagement i dette vigtige spørgsmål.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod
Udenrigsminister