URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25. februar 2021 om Danmarks prioriteter ved den 46. session i FN’s Menneskerettighedsråd den 22. februar til den 19. marts 2021, til udenrigsministeren

Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del
Offentligt

DET TALTE ORD GÆLDER

Talepunkt til brug for samråd d. 25. februar

Danmarks prioriteter ved den 46. session i FN’s

Menneskerettighedsråd den 22. februar til 23. marts 2021

Dato:

22-02-2021

Sagsnummer:

2021-5671

Danmark går nu ind i sit sidste år af den treårige periode som

medlem af FN’s Menneskerettighedsråd.

Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at sige et par ord om den

vigtige platform, som medlemskabet af rådet giver Danmark. Og

samtidig orientere om vores prioriteter for rådets indeværende 46.

samling.

Det er min ambition, at Danmark påtager sig et aktivt, forpligtende

engageret

internationalt

ansvar.

Det

gælder

også

Menneskerettighedsrådet. For et lille land som Danmark er det en

væsentlig udenrigspolitisk opgave at beskytte og styrke den

internationale regelbundne verdensorden. Her udgør rådet et

vigtigt element.

Danmark har meget at byde på i forhold til rådets arbejde. Det

arbejder vi for at udnytte bedst muligt.

Rådet er en værdipolitisk kampplads. Vores rådsmedlemskab giver

os en vigtig stemme, når resolutioner skal forhandles og vedtages.

URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25. februar 2021 om Danmarks prioriteter ved den 46. session i FN’s Menneskerettighedsråd den 22. februar til den 19. marts 2021, til udenrigsministeren

Vi er ét blandt 47 medlemmer. Og vi er 9 EU- lande rundt om

bordet. Det giver en særlig vægt, når EU-landene kan gå sammen.

Men det er langtfra nok til et flertal. Det kræver også samarbejde

med andre ligesindede lande at få tilstrækkelig støtte til

resolutionerne.

Men det er klart, at langtfra alle rådets medlemmer deler vores syn

på rådets arbejde. Og fronterne er trukket hårdt op for 2021, hvor

rådets medlemskreds nu også tæller lande som Kina, Pakistan,

Rusland og Cuba.

Lande som vi sjældent er enig med, når

værdipolitik er på dagsordenen.

Til gengæld glæder jeg mig over, at den nye Biden administration

har meldt deres kandidatur til rådet. Det er ikke nogen

hemmelighed, at det tomrum, som USA efterlod, da de forlod

rådet tilbage i 2018 hurtigt blev indtaget af lande som Kina og

Rusland. Vi har derfor manglet en stærk allieret stemme for

menneskerettigheder og ser frem til et tættere samarbejde

fremover.

* * *

stor

del

rådets

arbejde

vedrører

menneskerettighedssituationen i enkelte lande. Og det er en vigtig

prioritet for dansk medlemskab, at rådet behandler alvorlige

menneskerettighedskrænkelser, uanset hvor de finder sted.

Vi bruger derfor de redskaber, som rådet tilbyder, og arbejder tæt

sammen i EU-kredsen og med ligesindede lande for at fastholde

fokus på de landesituationer, hvor menneskerettighedssituationen

er bekymrende

–

det vil jeg komme nærmere ind på om lidt.

Herudover er vi meget engagerede i rådets arbejde med at styrke

og fremme tematiske menneskerettigheder. Her har vi fokus på de

traditionelle danske menneskerettighedsprioriteter, der også

udgjorde grundlaget for vores indvalg tilbage i 2018.

Lad mig fremhæve ligestilling og fremme af kvinders og pigers

rettigheder, bekæmpelse af tortur, fremme af oprindelige folks

rettigheder,

beskyttelse

civilsamfundets

råderum

menneskerettighedsforkæmpere samt religions- og trosfrihed.

Fokus varierer naturligvis fra samling til samling, afhængig af

hvilke emner der er på rådets dagsordenen. Men det danske

engagement er stabilt, troværdigt, velkendt og anerkendt. Og det

kan vi godt være stolte af.

* * *

Under rådets 46. samling - som er Danmarks syvende samling som

medlem - er der fokus på en række tematiske områder inden for de

danske prioritetsområder.

Det gælder især kampen mod tortur, hvor Danmark fremsætter en

resolution om politiets rolle i torturbekæmpelsen. Der er størst

risiko for tortur inden for de første 24 timer i politiets varetægt.

Samtidig ser vi tiltagende politibrutalitet i mange dele af verden,

fx i forbindelse med fredelige demonstrationer. Det er derfor

afgørende, at vi sætter fokus på, hvordan politiet bidrager til at

forebygge og bekæmpe tortur. Resolutionen er en del af et

langvarigt dansk engagement i bekæmpelsen af tortur globalt.

Kvinder og pigers rettigheder og deres ret til at bestemme over

egen krop er en dansk prioritet i rådet. Fra dansk side arbejder vi

særligt for stærkt sprog om kvinder og pigers seksuelle og

reproduktive

sundhed

rettigheder

alle

relevante

sammenhænge. I tæt samarbejde med ligesindede vil vi arbejde for

at sikre at tidligere resultater ikke rulles tilbage. Og vi vil forsøge

at styrke sproget, hvor vi ser muligheder.

Religions- og trosfrihed vil også være et tema for samlingen, hvor

der er i overensstemmelse med traditionen ventes vedtaget to

resolutioner. De vedrører hhv individers ret til tros- og

religionsfrihed samt diskrimination baseret på religion og tro. Vi

forventer som i tidligere år at tilslutte os den forventede

konsensusvedtagelse af begge resolutioner.

Derudover vil FNs specialrapportør for religions- og trosfrihed

præsentere sin rapport om antimuslimsk diskrimination. Her vil

Danmark arbejde for større terminologisk klarhed omkring på den

ene side lovlig religionskritik og på den anden side strafbare

former for anti-muslimsk hadtale, diskrimination og racisme.

Endelig vil Danmark på samlingen sammen med nordiske lande

sætte fokus på at fremme civilsamfundets råderum og sikre

beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere. Vi ser med

bekymring på de mange og voldsomme angreb på forkæmpere for

demokrati og menneskerettigheder. Et allerede presset råderum for

civilsamfundet indsnævres yderligere

–

både offline og online.

Tendenser som blot bliver forstærket af COVID-19 pandemien.

* * *

Landeresolutionerne er et centralt redskab i rådets arbejde. Her

bliver grove menneskerettighedskrænkelser adresseret. På denne

samling

behandler

rådet

resolutioner,

der

vedrører

menneskerettighedssituationen i en lang række lande.

I mit eget indlæg til højniveau åbningen i starten af ugen satte jeg

fokus på nogle af de aktuelle sager.

For det første situationen i

Hviderusland,

der fortsat er

bekymrende. Vi ser alvorlige menneskerettighedskrænkelser

såsom arbitrære tilbageholdelser, brugen af tortur samt seksuel og

kønsbaseret vold. Det er uacceptabelt. Danmark arbejder i EU

kredsen for en stærk resolution, der tager skarp afstand fra

krænkelserne. Og som etablerer en FN mekanisme, der skal gøre

det muligt at stille personer, der begår grove overgreb, til ansvar

for deres forbrydelser.

Vi har også taget initiativ til at samle opbakning bag et

tværregionalt indlæg om situationen, og særligt de hviderussiske

myndighedernes brug af tortur. Jeg afgiver i dag indlægget på

vegne af 42

lande i dialogen med FN’s Højkommissær for

Menneskerettigheder

Hviderusland.

menneskerettighedssituationen

For det andet berørte jeg i mit åbningsindlæg også den forværrede

menneskerettighedssituation i

Rusland,

hvor vi ser bekymrende

forsøg på at kvæle politisk modstand og undertrykkelse af

fredelige demonstranter.

Jeg påtalte ligeledes

Kina

i indlægget, ligesom Kina vil blive

adresseret

Danmarks

indlæg

under

den

såkaldte

”dagsordenspunkt 4”, altså situationer, der kræver Rådets

opmærksomhed.

Jeg udtrykte derudover stor bekymring om militærkuppet i

Myanmar

mod landets demokratisk valgte regering. Det budskab

gav jeg også ved Menneskerettighedsrådets særsamling om den

alvorlige situation i Myanmar den 12. februar, hvor jeg opfordrede

til omgående løsladelse af de civile ledere og genindsættelse af den

civile regering i Myanmar.

Endelig satte jeg i mit åbningsindlæg fokus på situationen i

Etiopien,

hvor vi desværre hører beskyldninger om voldsomme

krænkelser af menneskerettighederne i Tigray fra flere forskellige

sider. Det er situationen. Fra dansk side støtter vi allerede den

uafhængige etiopiske menneskerettighedskommission. Men vi ser

også gerne, at FN får mulighed for at understøtte disse

undersøgelser.

* * *

Under rådets marts-samling har vi også den årlige debat om det

såkaldte ”dagsordenspunkt 7”.

Her fremsættes resolutioner, der

vedrører særligt

Israel/Palæstina-konflikten,

herunder det

palæstinensiske

folks

ret

til

selvbestemmelse,

med

menneskerettighedsovergreb

bosættelser.

forbindelse

israelske

Regeringen er utvetydigt imod eksistensen af det faste punkt 7 på

rådets dagsorden. Det er både principielt og i praksis forkert, at der

er et punkt reserveret til reelt én konkret landespecifik situation.

Regeringen arbejder derfor på helt at afskaffe punktet, men det

indgik som en del af den politiske aftale om Rådet i 2006 - og det

er ikke realistisk, at punktet bliver fjernet her og nu. Derfor er

strategien - i tæt samarbejde med EU - at fortsætte arbejdet for at

tømme punkt 7 for indhold. Dels ved fra dansk side fortsat ikke at

tale under punktets generaldebat, og dels ved at opfordre

palæstinenserne til at sammenlægge og flytte de nuværende

resolutioner under punkt 7 til andre dagsordenspunkter.

* * *

Lad mig også lige understrege, at der er ikke noget af dette, som

vi kan gøre alene. Vi gør det helst med bred EU opbakning. Men

EU-landene udgør kun ni ud af rådets 47 medlemmer. Derfor

arbejder vi også tæt sammen med andre ligesindede lande. I

sidste ende kræver det som bekendt et flertal af rådets

medlemmer at vedtage resolutioner.

* * *

Langt fra alle rådets medlemmer lever op til de højeste

menneskerettighedsstandarder. Flere bruger medlemskab af rådet

som et skjold mod kritik. Og netop

derfor

er vores aktive deltagelse

i rådets arbejde så væsentligt

–

det gør en forskel.

Ved sidste rådssamling tilbage i september satte jeg mig i spidsen

for at samle en bred gruppe af lande bag et fælles indlæg om

menneskerettighedskrænkelserne i Saudi Arabien. Det krævede en

solid dansk indsats, og var heller ikke uden risici for os. Men

resultatet blev en succes, hvor indlægget fik tilslutning fra hele 33

lande

–

otte mere end forrige gang, et tilsvarende indlæg blev

afgivet. Tilsvarende er der anerkendelse af vores ledende rolle i

forhold til at sikre bred opbakning til det tværregionale indlæg om

Hviderusland på denne samling.

Det er vigtigt, at vi bevarer det internationale fokus og pres for

beskyttelse af menneskerettigheder. Menneskerettighedsrådet er

rammerne, hvor det kan og bør gøres. Regeringen er klar til fortsat

at løfte det ansvar.

Tak for ordet.