Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del
Offentligt
2360403_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021-12507
GDK
23. marts 2021
URU alm. del
svar på spørgsmål 188 fra Rasmus Nordquist
(SF) og Christian Juhl (EL) stillet den 22. februar 2021 til
udviklingsministeren.
Spørgsmål
I URU alm. del. - endeligt svar på spørgsmål 61 skriver ministeren, at
landene har
fortolket ”ny og additionel” på forskellig vis siden 1992.
Ministeren anmodes om at redegøre udførligt og med præcis
dokumentation for, hvordan Danmark har
fortolket begrebet ”ny og
additionel” fra optakten til Rio-konferencen
i 1992 og frem til i dag.
Spørgsmålet skal ses i lyset af, at det fremgår klart af Regeringens
globale klimastrategi, at Danmark vil arbejde for at sikre den
internationale klimafinansiering, herunder ikke mindst finansieringen af
klimatilpasningsindsatser i de fattigste og mest udsatte lande.
Svar
Svaret tager udgangspunkt i de obligatoriske rapporteringer, som
Danmark har indsendt til FN siden begyndelsen af 90erne, som krævet
under Klimakonventionen og Parisaftalen.
Til og med den 5. nationale rapport, som Danmark indsendte til FN i
januar 2010, angav Danmark ikke nogen eksplicit definition på ”ny og
additionel”. Under overskriften ”ny og additionel støtte” gennemgås i
alle rapporterne Danmarks støtte til klimaindsatser i udviklingslande. Det
noteres, at aktiviteterne er en integreret del udviklingsbistanden, som i
nogle af årene af suppleret med aktiviteter finansieret over den såkaldte
Miljø, freds og stabilitetsfacilitet (MIFRESTA). Fra og med den 6.
nationale rapport, som blev indsendt i januar 2014, har Danmark
eksplicit forklaret betydningen af ”ny og additionel” i den givne rapport,
som det fra det tidspunkt blev anbefalet i retningslinjerne. 2014-
URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 188: Spm. om, at redegøre udførligt og med præcis dokumentation for, hvordan Danmark har fortolket begrebet ny og additionel fra optakten til Rio-konferencen i 1992 og frem til i dag, til ministeren for udviklingssamarbejde
2
rapporten konstaterer, at der forsat ikke er enighed om definitionen på
”ny og additionel”, men angiver,
at man kunne betragte det sådan, at den
klimarelevante udviklingsbistand var indeholdt i den generelle
udviklingsbistand over 0,7 pct. af BNI. I 2016 angav Danmark, at
klimabistanden var en integreret del af den generelle udviklingsbistand og
ikke klart kan adskilles herfra bortset fra midlerne i klimapuljen. Siden
har Danmark i de seneste to rapporter i 2018 og 2020
og på linje med
en række store lande som Tyskland, Frankrig og Nederlandene - angivet,
at nye projekter, der ikke tidligere er rapporteret til UNFCCC, kan
betragtes som nye og additionelle.
Med venlig hilsen
Flemming Møller Mortensen