Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del
Offentligt
2358442_0001.png
Folketingets Udenrigsudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-3746
Den 18. marts 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 170 (URU alm. del) stillet 19. februar 2021 efter ønske fra
Christian Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 170
”Hvad
har man fra dansk side foretaget sig i forhold til ophugning af skibe på strande i
Indien og Bangladesh m.fl., siden ministeren var i samråd om samrådsspørgsmål AN og
AP i Udenrigsudvalget i juni 2017?
Spørgsmålet ønskes besvaret forud for afholdelse af samråd om ophugning af skibe i
Indien m.v., jf. URU alm. del
samrådsspm. W-Z.”
Svar
Miljøministeriet har arbejdet på at sikre den effektive ikrafttrædelse af skibsophugningsforordningen,
som er trådt løbende i kraft hhv. den 31. december 2018 og fuldt i kraft den 31. december 2020.
Ministeriet er tillige i samarbejde med Danske Rederier ved lave et partnerskab om skibsophugning i
regi af partnerskabet om Grøn Skibsfart. Tanken med partnerskabet er bl.a., at det skal danne et
dialogforum, hvor myndigheder og virksomheder kan drage nytte af hinandens erfaringer med
skibsophugningsforordningen.
Dertil undersøger ministeriet om der er noget administrativt som ministeriet kan gøre for at lette
sikker og forsvarlig skibsophugning i Danmark.
Yderligere har Udenrigsministeriets kontor for investeringsfremme siden 2017 hjulpet Modern
American Recycling Services (M.A.R.S.) med deres etablering i Frederikshavn. M.A.R.S. er et af de
største skibsophugningsanlæg i verden og det største beliggende inden for EU. Sammen med de andre
fem danske skibsophugningsanlæg tilføjer M.A.R.S. væsentlig kapacitet til den europæiske liste og
giver mulighed for skibsophugning efter bedste tilgængelige teknologi og en meget høj miljøstandard.
Lea Wermelin
/
Janne Birk Nielsen
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk