Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021-1227
MENA
11. marts 2021
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 155 fra Christian Juhl (EL)
stillet den 12. februar 2021 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Har ministeriet i den forbindelse med indgåelse af et partnerskab mellem
Danmarks Statistisk og Marokkos statistiske kontor fået eller søgt
samtykke fra den oprindelige befolkning i Vestsahara? Og ændrer det ved
ministerens opfattelse, at våbenhvileaftalen fra 1991 er brudt, og militære
kampe i grænseområdet mellem det af Marokko kontrollerede Vestsahara
og det af Polisario kontrollerede område? Vil ministeren i den forbindelse
oplyse, hvad der er den danske regerings politik i forhold til at indgå i
partnerskaber med krigsførende lande?
Svar
I tråd med Folketingsbeslutning V79
–
og på linje med EU og tidligere
regeringer
–
bakker regeringen fortsat
fuldt og helt op om FN’s
Sikkerhedsråd og dets resolutioner vedrørende Vestsahara. Regeringen
anser Vestsahara som et ikke-selvstyrende territorium og støtter den FN-
ledede proces, der har til formål at opnå en fredelig, forhandlet og
gensidigt acceptabel politisk løsning om Vestsahara. Regeringen beklager
de seneste uroligheder i Vestsahara og opfordrer parterne til, at den FN-
forhandlede våbenhvile respekteres, samt at der sker en snarlig
genoptagelse af de FN-ledede forhandlinger. Danmarks bedste mulighed
for at bidrage til en løsning er fortsat at bakke op om FN's bestræbelser
på at opnå en retfærdig, varig og gensidigt acceptabel politisk løsning
mellem parterne.