Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del
Offentligt
2350305_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
HCE
9. marts 2021
URU alm. del
svar på spørgsmål 148 fra Christian Juhl (EL)
stillet den 11. februar 2021 til udviklingsministeren.
Spørgsmål 148
Hvad vil ministeren gøre for, at der er overensstemmelse mellem formål
og aktiviteter i Ulandshjælp fra Folk til Folk - Humana People to People
(UFF)?
Link til artikel:
https://danwatch.dk/undersoegelse/tvivlsom-
tojindsamling-2/
Svar
Med hensyn til de midler, som UFF modtager igennem
udviklingsbistanden, vil jeg gerne slå fast, at det en klar prioritet for mig,
at støtten i størst muligt omfang kommer partnere i udviklingslandene til
gavn og bidrager til bæredygtige resultater i syd.
Tilskuddene til UFF ydes via puljeordningerne Civilsamfund i Udvikling
(CISU) og Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU), der
administreres på baggrund af retningslinjer godkendt af
Udenrigsministeriet. Udenrigsministeriet indskærper løbende over for
puljeordningerne, at tilskuddene skal implementeres i partnerskaber med
lokale partnere i udviklingslandene. Dermed sikrer vi fokus på, at midlerne
bidrager til at skabe varige forandringer i syd
et politisk budskab jeg også
selv fremfører i dialogen med CISU og CKU.
UFFs ansøgninger er på linje med alle andre behandlet af uvildige
bevillingssystemer, hvor der foretages en faglig og administrativ vurdering.
URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om hvad vil ministeren gøre for, at der er overensstemmelse mellem formål og aktiviteter i Ulandshjælp fra Folk til Folk , til ministeren for udviklingssamarbejde
2
Puljeforvalterne har pligt til at føre tilsyn med forvaltningen af midlerne.
Både CISU og CKU har bekræftet over for udenrigsministeriet, at UFF
lever op til kravene, og at der ikke er grundlag for at betvivle
overensstemmelse mellem formål og aktiviteter i forvaltningen af
udviklingsbistanden.
Jeg vil henvise til justitsministerens besvarelse af 17. februar 2021 af
spørgsmål nr. S 879, hvor der nærmere redegøres for bl.a., hvornår
indsamlingsloven, som hører under Justitsministeriets område, finder
anvendelse.
Med venlig hilsen
Flemming Møller Mortensen