Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
HCE
9. marts 2021
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 147 fra Christian Juhl (EL)
stillet den 11. februar 2021 til udviklingsministeren.
Spørgsmål 147
Vil ministeren oplyse om dansk udviklingsbistand bidrager til Ulandshjælp
fra Folk til Folk - Humana People to People (UFF)’s aktiviteter, og hvis
ja, i hvilket omfang de sidste 10 år?
Svar
Jeg kan oplyse, at UFF har modtaget tilskud på i alt 5.134.184 kr. over
udviklingsbistanden i de sidste 10 år. Dette inkluderer:
1.686.349 kr. fra Renoverings- og forsendelsesordningen, der i
daglig tale betegnes ”Genbrug til syd”,
som forvaltes af Center for
Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU).
2.664.227 kr. fra den danske nødhjælpspulje, der forvaltes af
Civilsamfund i Udvikling (CISU), og
783.608 kr. fra Civilsamfundspuljen, som også forvaltes af CISU.
CKU har oplyst, at tilskuddet fra Genbrug til syd er anvendt til forsendelse
af skolemøbler, hospitalsudstyr, computere, cykler m.m. til UFF’s
partnerorganisationer i Guinea-Bissau og Zimbabwe. CISU har oplyst, at
tilskuddet under den danske nødhjælpspulje er gået til 4 humanitære
bevillinger i Zimbabwe med fokus på blandt andet fødevaresikkerhed,
humanitær respons efter cyklon og håndtering af COVID-19 for at
mindske smitte og dødelighed. Tilskud ydet under Civilsamfundspuljen er
gået til 2 projekter i Guinea-Bissau til fremme af retten til
kvalitetsuddannelse og 10 oplysningsprojekter om udviklingslande og
udviklingssamarbejdet med afsæt i Verdensmålene.