Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del
Offentligt
2340145_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021-6472
HPA
5. februar
URU alm. del
–
endeligt svar på spørgsmål 138 fra Christian Juhl
(EL) og ikkemedlem af udvalget (MFU) Peder Hvelplund (EL)
stillet den 29. januar 2021 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for på hvilket grundlag man, som udtalt under
forespørgselsdebat F36 om nødlicenser til vacciner den 27. januar 2021,
vurderer, at der ikke er evidens for, at der er produktionskapacitet til, at
flere producenter kan producere godkendte og kommende covid-19
vacciner herunder i BRIC-landene?
Svar
Vi står på verdensplan over for en akut udfordring med manglende
vaccineforsyning. Det er afgørende, at vi både i Danmark og globalt
hurtigst muligt får vaccineret befolkningerne, så samfundene kan åbnes op
igen. Som jeg sagde under hasteforespørgslen den 27. januar, kommer vi
ikke igennem COVID-19 krisen, før alle er igennem.
Lad mig gøre det klart, at mine udtalelser ved hasteforespørgslen rettede
sig mod Indien og Sydafrikas forslag om en midlertidig suspension af
TRIPS-aftalens beskyttelse af patentrettigheder. Den tilgang løser ikke det
væsentligste problem i adgangen til vacciner: At der i øjeblikket mangler
produktionskapacitet på verdensplan.
Den hastighed, hvormed COVID-19 vacciner er udviklet og sat i
produktion, er uden fortilfælde. Men selv i EU, hvor mere end 80 procent
af vaccinedoserne i følge Kommissionen produceres, oplever vi i dag
udfordringer med at imødekomme efterspørgslen på grund af manglende
volumen i produktionsapparatet.
 URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om nødlicenser, til udenrigsministeren
2340145_0002.png
2
Ifølge WHO, WTO, UNICEF og EU Kommissionen er det vanskeligt at
vurdere omfanget af uudnyttet produktionskapacitet på globalt plan. Men
meget tyder ifølge disse organisationer på, at hvis der findes uudnyttet
produktionskapacitet, så er den i givet fald meget begrænset. Det skyldes
ikke mindst, at vaccineproduktion forudsætter både et meget avanceret
produktionsapparat og især knowhow. En række vaccineproducenter,
herunder AstraZeneca, Pfizer og Johnson-Johnson, arbejder dog målrettet
på at udvide kapaciteten, herunder gennem licens- og samarbejdsaftaler i
eksempelvis Indien.
UNICEF har udviklet en database over vaccinemarkedet, der giver
overblik over vaccinegodkendelse, forsyningsaftaler og produktions-
kapacitet pr. vaccine (https://www.unicef.org/supply/covid-19-vaccine-
market-dashboard).
BRIKS-landene har i forskelligt omfang vaccineproduktion. Kina og
Rusland har udviklet og producerer egne vacciner, mens Brasilien og
Indien har national produktion under licens- og samarbejdsaftaler.
Eksempelvis har Indiens Serum Institut indgået en licensaftale med
AstraZeneca og Novavax om at producere 1,1 mia. vaccinedoser til
COVAX-faciliteten. Sydafrika afviklede efter afslutningen af apartheid
national vaccineproduktion og gik over til mere omkostningseffektiv
import af vacciner fra primært Indien og Kina. Sydafrika har derfor ikke
på nuværende tidspunkt national kapacitet til at producere de avancerede
COVID-19 vacciner, og opbygning af relevant produktionskapacitet for
de fleste typer vacciner vurderes ikke realistisk på kort sigt.
Begrænsningerne ligger med andre ord ikke i patentrettigheder, men i at
det kræver omfattende investeringer, avanceret knowhow og ikke mindst
tid at udvide produktionskapaciteten. Da tiden imidlertid er knap, er
regeringens fokus lige nu på COVAX-faciliteten, hvor vi arbejder hårdt på
at skaffe den fornødne finansiering. Samtidig arbejdes mere langsigtet på
innovative løsninger i tæt samarbejde med industrien, internationale
organisationer og andre regeringer.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod