Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
1
2021-8842
HPA
23. februar 2021
URU alm. del
–
endeligt svar på spørgsmål 140 fra Rasmus
Nordqvist (SF) stillet den 1. februar til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Under forespørgselsdebat F36 om nødlicenser til vacciner den 27. januar
2021 udtalte ministeren flere gange, at årsagen til global vaccineknaphed
skyldes begrænsninger på produktionskapacitet og at intellektuel
ejendomsret ingen barriere udgør for vaccineproduktionen globalt. Kan
ministeren redegøre for antagelsen om, at intellektuel ejendomsret ingen
barriere udgør for produktion af covid-19 vacciner. Konkret bedes
regeringen svare på:
- I artiklen
”Vacciner
er vores eneste håb, og der er alt for få af dem. Men
vi kan gøre noget ved det” bragt i Information den 28. januar 2021 svarer
AJ Vaccines, at de vil kunne producere COVID-19 vacciner, hvis
’en
vaccineproducent er villig til at dele viden og teknologiske løsninger med
os’. Hvilken evidens har ministeren for at hævde, at der ikke findes global
produktionskapacitet ud over de virksomheder, som har patent til i
øjeblikket at producere covid-vacciner?
- Har regeringen været i kontakt med lande, som ved en suspension af
patenterne, selv hævder at kunne bidrage til vaccineproduktionen, såsom
Sydafrika og Indien?
Svar
For så vidt angår vurderingen af den globale produktionskapacitet for
vacciner mod COVID-19 vil jeg henvise til min besvarelse af URU alm.
del spørgsmål 138 af 5. februar d.å.
Regeringen har ikke gennemført selvstændige drøftelser med hverken
Sydafrikas eller Indiens regeringer om vaccineproduktion, herunder ej
heller forslaget om at suspendere beskyttelsen af patentrettigheder for
COVID-19-relaterede
produkter (den såkaldte ”TRIPS waiver”), men har
henholdt sig til processen i WTO.