Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021-3225
MENA/JTFM
5. februar 2021
URU alm. del - svar på spørgsmål 134 fra Christian Juhl (EL)
stillet den 29. januar 2021 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Det amerikanske medie Consortium News fortæller i en artikel More US
Lawmakers Urged to Speak Out Against Vaccine Apartheid for
Palestinians dateret den 26. januar 2021 at flere politikere har kritiseret
Israel for at springe palæstinenserne over i deres vaccinering mod corona
https://consortiumnews.com/2021/01/26/more-us-lawmakers-urged-
to-speak-outagainst-vaccine-apartheid-for-palestinians/. Danske medier
har ligeledes omtalt denne skelnen. Hvad mener ministeren om denne
forskelsbehandling?
Svar
Idet der også henvises til svar på URU alm. del spm. 111, opfordrer
regeringen israelske og palæstinensiske myndigheder til at styrke
samarbejdet om at tilrettelægge en snarlig udrulning af vacciner mod
covid-19 i Palæstina. Det er regeringens vurdering, at et tæt samarbejde
mellem de to parter er afgørende for at bekæmpe pandemien i to samfund,
der er så tæt vævet sammen som det israelske og det palæstinensiske.
Regeringen følger sammen med EU sundhedsudviklingen tæt i Palæstina
og andre sårbare lande og områder i lyset af covid-19. Palæstina er en del
af det globale vaccinesamarbejde COVAX, som skal sikre solidarisk og
lige fordeling af covid-19-vacciner blandt fattige og rige lande. COVAX
forventer at kunne tilbyde vacciner til at beskytte højrisiko- og sårbare
grupper samt sundhedspersonale i frontlinjen. Det er anslået til at dække
ca. 20 pct. af hvert lands befolkning, og COVAX har godkendt Palæstina