Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2015-4195
EUN
6. november 2020
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 13 fra Katarina Ammitzbøll
(KF) stillet den 20. oktober 2020 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Konflikten mellem Armenien og Aserbajdsjan eskalerer, og det formodes
at ca. 70.000 mennesker er på flugt. En humanitær katastrofe er i gang og
der akut behov for humanitær nødhjælp til Armenien og Nagorno-
Karabakh. Vil ministerens oplyse, hvad regeringen gør for at engagere sig
internationalt omkring et samarbejde for at skabe en permanent
våbenhvile og løsning af konflikten?
Svar
Regeringen bakker fuldt op om det internationale arbejde for en
permanent våbenhvile og en fredelig løsning af konflikten gennem
OSCE’s Minsk-gruppe,
som har et tredelt formandskab bestående USA,
Rusland og Frankrig. Gennem EU støtter vi fuldt op om
mæglingsbestræbelserne i Minsk-gruppen. Herudover undersøger vi,
hvordan EU bedst kan understøtte Minsk-gruppens arbejde. Selvom EU
ikke sidder med ved forhandlingsbordet, spiller EU en vigtig rolle med
væsentlige tillids- og fredsskabende aktiviteter. Fra dansk side har vi
opfordret til, at vi i EU afsøger mulighederne for yderligere støtte,
herunder humanitær bistand.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod