Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Udenrigsudvalg
Dato: 12-02-2021
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPMDI
Sagsnr.: 2017425
Dok. nr.: 1591083
Folketingets Udenrigsudvalg har den 15. januar 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
120 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares af sundheds-
ministeren. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL), Rasmus
Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 120:
”Som
opfølgning på samråd den 14. januar 2021 bedes ministeren oplyse, om mini-
steren vil presse på for, at regeringen tager en principiel beslutning om, at oversky-
dende covid-19 vacciner doneres til udviklingslande? Og vil ministeren fremføre dette
synspunkt i EU for at motivere de øvrige europæiske lande til at træffe beslutning om
at donere overskydende covid-19 vacciner til udviklingslande”
Svar:
Danmark har en klar interesse i, at resten af verden får adgang til COVID-19-vacciner
så hurtigt som muligt. Først, når verden omkring os er fri af pandemien, forsvinder
truslen imod Danmark.
Vi er imidlertid i Danmark på et kritisk punkt i epidemien, hvor vi så hurtigt som mu-
ligt skal have vaccineret så mange som muligt. Det betyder også, at de vacciner, som
er tilgængelige i Danmark i øjeblikket, vil blive brugt på den danske befolkning.
På nuværende tidspunkt er der derfor ikke mulighed for dansk donation af vacciner af
hensyn til udrulningen af det danske vaccinationsprogram. Vi vil dog allerede nu se
på, hvordan vi kan dele de danske erfaringer med vaccineudrulning med andre lande.
Når den danske vaccineudrulning tillader det, vil vi se på, hvordan vi kan hjælpe lande
uden for EU. Det kommer også til at inkludere donation af vacciner.
Hvornår og hvor mange vacciner, det præcist kommer til at dreje sig om, er for tidligt
at sige. Det kommer an på de aktuelle leveringer og behov til den tid, ligesom sund-
hedsmyndighederne vil skulle vurdere omfanget af en dansk lagerbeholdning af vac-
ciner til brug på længere sigt. Det gælder for alle de EU-aftaler om indkøb af vacciner,
som Danmark har tiltrådt, at vi har mulighed for at videresælge eller donere vacciner.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Mathias Ørberg Dinesen