Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del
Offentligt
Su dheds‐ og Ældre i isteriet 
 
E hed: BESS 
Sagsbeh.: DEPMDI 
Koordi eret  ed: UM 
Sags r.: 
 
Dok.  r.: 
 
Dato:  ‐ ‐
 
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
Åbent samråd i Udenrigsudvalget fredag d. 15. januar 2021
Vaccination mod COVID-19 i udviklingslande
Samrådsspørgsmål G (Stillet efter ønske fra Christian
Juhl (EL) og Rasmus Nordqvist (SF)
I følge artiklen ”Den rige verden har sat sig på de nye corona-vacciner”
dateret den 20. november 2020 bragt af Danwacht, vil adgangen til de
kommende corona-vacciner bliver ekstremt skævt fordelt globalt, viser ny
undersøgelse fra den amerikanske forskningsinstitution Global Health
Innovation Center. Mens hver eneste dansker kan få tre doser vaccine, må
fem personer i Bangladesh deles om en enkelt dosis. NGO'er og
sundhedseksperter vurderer, at bestræbelserne på at sikre vacciner til hele
verden er slået fejl.
Kan ministrene bekræfte denne analyse, og er ministrene tilfredse med den
globale fordeling af vacciner?
Hvis ikke, hvordan kan Danmark i så fald være med til at fordele de
kommende coronavacciner mere retfærdigt?
Hvilke initiativer ønsker ministrene at iværksætte for at sikre vacciner til
verdens fattigste?
Vil midlerne skulle allokeres inden for de eksisterende - bistandsmidler,
eller skal der findes yderligere bistandsmidler til formålet?
[Indledning]
Tak for det formand. Og tak til samrådsspørgerne for
indkaldelsen. Spørgsmålet om fordeling af vacciner bliver
mere og mere relevant.
URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14. januar 2021 om den globale fordeling af corona-vacciner, til sundheds- og ældreministeren
 
Vi er i en situation, hvor vi kun lige begyndt på at vaccinere
vores egen befolkning, og vi er ikke i en situation, hvor vi
har overskydende vacciner liggende noget sted i Danmark.
Hvis vi havde det, så skulle de ud, og det er det, vi er i gang
med at gøre i dag i hele Danmark.
Men derfor er det relevant at se på en fremtidig fordeling af
vacciner, og det bliver et endnu mere relevant at se på
fremover.
Danmark er afhængig af indsatsen i andre lande. COVID-19
er kendetegnet ved at være meget smitsom og kunne mutere,
som vi fx oplever nu med mutationen i Storbritannien.
Derfor er det fuldstændigt afgørende for vores sikkerhed på
lidt længere sigt, at virus bliver slået ned globalt, og at vi
ikke kun har fokus på, hvad der sker i Danmark.
[Indkøb af vacciner via EU]
Jeg vil starte med at sige et par ord om, hvordan Danmark
har indkøbt vaccinerne mod COVID-19, og hvorfor
Danmark har indgået aftaler om at købe et langt større antal
vacciner end det, der svarer til vores befolkningstal.
COVID-19-vaccinerne til Danmark er indkøbt igennem et
samarbejde med EU.
EU har nedsat en styregruppe for vaccineindkøb, som har
haft en strategi om at indkøbe en bred portfolio af forskellige
vaccinekandidater. Aftaler om forhåndsindkøb blev gjort på
et tidspunkt, hvor vaccinerne var i tidlige stadier af klinisk
udvikling.
Side 2
URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14. januar 2021 om den globale fordeling af corona-vacciner, til sundheds- og ældreministeren
 
Derfor var det nødvendigt og efter min mening fuldstændigt
rigtigt at indgå aftaler med en bred buket af
vaccineproducenter og satse på samtlige heste. Nu kan vi se,
at der er stor forskel på, hvor hurtigt vaccinerne er færdige.
Netop i dag er vi startet med at vaccinere med Moderna
vaccinen, og vi ser frem til at få flere vacciner godkendt i
den kommende tid. Det var ikke muligt på forhånd at vide,
hvilken eller hvilke der ville vise sig mest effektiv, eller
hvornår de ville være klar til anvendelse.
Denne strategi er bevidst valgt, fordi man måtte regne med,
at visse af vaccinekandidaterne ikke nåede i mål med
udvikling og godkendelse. Dette ses ofte i
lægemiddeludvikling.
En styrke ved denne strategi er samtidig, at det sikrer
vacciner til de mindre lande i EU, der igennem denne tilgang
nu har stået stærkere i forhold til at forhandle pris og
mængde over for vaccineproducenterne, end de ville have
gjort alene.
En anden pointe, som jeg synes artiklen overser er, at
udvikling af vacciner er generelt en omkostningstung proces.
I denne situation, hvor det skal foregå under så stort et
tidspres, og hvor man opretter nye produktionsfaciliteter
undervejs, er det vigtig, at man har risikovillig kapital til
rådighed.
Side 3
URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14. januar 2021 om den globale fordeling af corona-vacciner, til sundheds- og ældreministeren
 
Når eksempelvis EU indgår forhåndsaftaler, der forpligter
indkøb af store mængder vacciner, er det også med henblik
på at give vaccineproducenterne en sikkerhed for, at de ikke
risikerer at miste milliarder på deres bidrag til bekæmpelsen
af den største sundhedskrise i nyere tid.
Det har medvirket til at give lægemiddelindustrien
fundament og incitament til at satse. Og til at være
innovative. Og vi ser nu frugten af denne tilgang. Blandt
andet ved, at mRNA-vacciner – altså vaccinerne fra
Biontech/Pfizer og Moderna - nu for første gang nogensinde
har modtaget markedsføringsgodkendelse.
Jeg siger det ikke for at bringe tvivl eller utryghed omkring
vaccinationsindsatsen, for det er gennemsikker og
gennemtestet teknologi. Men vi kan nu anvende en ny
vaccine, der også baserer sig på en helt ny teknologi.
Der er på baggrund af denne strategi indkøbt vacciner fra 6
producenter til, at man kan vaccinere ca. 2,6 milliarder
personer i EU og ca. 23 millioner personer i Danmark.
Indtil videre er det dog kun 2 vacciner af typen mRNA, som
er blevet godkendt af EU, og det gælder for størstedelen af
vaccinerne, at de først vil være tilgængelige i andet halvår af
2021.
[Overskud og donation af vacciner]
Det gælder for alle de EU-aftaler, som Danmark har tiltrådt,
at vi har mulighed for at videresælge eller donere de
vacciner, som vi køber, og som det viser sig, at vi alligevel
ikke skal bruge i Danmark.
Side 4
URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14. januar 2021 om den globale fordeling af corona-vacciner, til sundheds- og ældreministeren
 
EU har etableret en undergruppe under styregruppen for
vaccineindkøb, som specifikt drøfter, undersøger og
koordinerer donation af de vacciner, som er indkøbt igennem
EU-samarbejdet. Danmark følger arbejdet i denne gruppe.
Samtidig støtter Danmark flere organisationer, som arbejder
med udvikling, indkøb, opbevaring og distribution af
COVID-19 vacciner til udviklingslandene. Dette arbejde vil
udviklingsministeren fortælle uddybende om lige om lidt.
[Vestens indkøb af vacciner]
En ting er, at et land modtager tilstrækkeligt med vacciner.
Noget helt andet er, om det enkelte land hurtigt og effektivt
kan distribuere vaccinerne til befolkningen. Dette er en stor
udfordring, som flere lande også i den vestlige verden i
øjeblikket kæmper med. I Danmark er vi kommet godt i
gang. Under forudsætning af, at de resterende vacciner bliver
godkendt og at vaccinernes leveringsplanerne holder, vil
Danmark omkring sommeren 2021 have modtaget nok
vacciner til at færdigvaccinere hele den danske befolkning.
De vacciner, som er EMA-godkendt lige nu, har høje krav til
de enkelte landes logistik og infrastruktur. Eksempelvis skal
vaccinen fra BioNTech/Pfizer holdes nedkølet på minus 70
grader. Og når først en pakke er blevet optøet og opblandet,
kan den kun anvendes inden for få timer. Altså en stor risiko
for spild.
Side 5
URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14. januar 2021 om den globale fordeling af corona-vacciner, til sundheds- og ældreministeren
 
For at anvende denne vaccine effektivt er det derfor en helt
central forudsætning, at det enkelte land har en stærk
infrastruktur, en robust og centraliseret distributionskæde
samt et system, så man kan nå ud til borgerne hurtigt og
effektivt.
Det er ikke noget, som alle lande har. Heller ikke alle
landene i den vestlige verden. Og de eneste vacciner, der er
godkendt i EU lige nu, er netop vacciner, som har høje krav
til det enkelte lands logistik, infrastruktur og distribution.
Vi har i den kommende tid kun begrænset med vacciner til
rådighed, og vi har derfor ganske enkelt ikke råd til at donere
vacciner, der efterfølgende udløber eller spildes på grund af
manglende logistik, teknologi eller infrastruktur.
Til gengæld vil der inden for de kommende måneder
formodentlig blive godkendt vacciner, som er mere fleksible.
Eksempelvis kan Johnson & Johnsons vaccine opbevares
ved forhold, der er langt mere velegnet til eventuel
anvendelse i udviklingslande, end de mRNA-vacciner, som
er tilgængelige lige nu.
[Afrunding]
Vi må ikke glemme, at pandemien ikke er ovre, før hele
verden er coronafri. Det er derfor i alles interesse at COVID-
19 bliver slået ned hurtigt.
Jeg er derfor enig i artiklens analyse for så vidt, at vi skal
gøre, hvad der er muligt for at understøtte en global indsats
mod COVID-19.
Side 6
URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14. januar 2021 om den globale fordeling af corona-vacciner, til sundheds- og ældreministeren
 
Det er også korrekt, at EU har tilkøbt sig adgang til
væsentligt flere vacciner end udviklingslandene.
Men årsagerne til denne ulige fordeling er mere nuanceret
end simpel ”vaccinehamstring”, som det omtales i artiklen.
Der findes ingen lande, der hamstrer. Alle lande kæmper en
kamp for at få taget vaccinerne i brug hurtigst muligt.
De omfattende indkøbsaftaler har som tidligere nævnt haft til
hensigt at understøtte vaccineudviklingen og sikre, at
lægemiddelindustrien har haft et sikkert fundament til at tage
innovative chancer og aktivt opsøge teknologiske nybrud i
en skala, vi ikke har set før.
Det er min opfattelse, at det er for tidligt at sige noget om
fordelingen af vaccinerne, når Danmark på nuværende
tidspunkt kun har modtaget 158.850 doser af mRNA-
vacciner, som på nuværende tidspunkt ikke realistisk kan
udrulles i stor skala i langt størstedelen af de lande, som
artiklen fremhæver.
Jeg sætter stor pris på, at vi sammen sætter fokus på den
globale solidaritet i kampen mod COVID-19. Og jeg
imødeser derfor også vores diskussion i dag. Danmark skal
være en vigtig aktør, der understøtter og bidrager til, at
udviklingslandene har de nødvendige muligheder og
forudsætninger for at bekæmpe COVID-19.
Side 7
URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14. januar 2021 om den globale fordeling af corona-vacciner, til sundheds- og ældreministeren
 
Danmark har købt flere vacciner ind i forhold til vores eget
indbyggertal. Vi er dog i en situation lige nu, hvor vi har
rigtigt mange ubekendte i forhold til vaccinerne. Hvor
effektive er de? Hvornår bliver de godkendt? Hvor hurtigt
kan de leveres? Er det nødvendigt at blive genvaccineret?
Hvad sker der med de mutationer, der breder sig?
Det er derfor på nuværende tidspunkt ikke muligt at lægge
sig fast på en beslutning om donation eller fordeling af
Danmarks vacciner mod COVID-19.
Og med de ord vil jeg give ordet videre til
udviklingsministeren.
Side 8