Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del
Offentligt
2322617_0001.png
UDLEVERINGSNOTAT til Folketingets Udenrigsudvalg
Danske bidrag til global COVID-19-vaccineindsats
Dato:
21-01-2021
Sagsnummer:
2021-1666
Danske COVID-19-hjælpepakker og nye danske bevillinger til vaccineindsatsen
Danmark er tidligt gået forrest med støtte til udviklingslandenes håndtering af pandemien,
særligt i Afrika. Regeringen har sammen med et bredt flertal af Folketingets partier (Enheds-
listen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Venstre, Konservative, Liberal Alliance og
Alternativet) omlagt 1 mia. kroner inden for bistanden til i alt tre COVID-19-hjælpepakker.
Hjælpepakkernes formål har været at afbøde konsekvenserne af COVID-19 i udviklingslan-
dene med særligt fokus på Afrika. De første to hjælpepakker i april og juni 2020 fokuserede
på hjælp til at tackle de mest akutte konsekvenser af COVID-19, mens hjælpepakke III adres-
serede de socioøkonomiske konsekvenser af COVID-19-pandemien og det akutte behov for
genopretning af udviklingslandenes samfundsstrukturer, herunder uddannelse, menneskeret-
tigheder og sundhed. Gennem hjælpepakkerne er der afsat omkring 0,5 mia. kr. til sundheds-
relaterede indsatser alene. Endvidere støttede Danmark indsatsen mod COVID-19 med en
lang række humanitære bidrag og fordobler i 2021 støtten til WHO.
Den danske udmelding om støtte til vaccineudrulning i udviklingslandene umiddelbart før
jul lå i naturlig forlængelse af COVID-19-hjælpepakkerne. Støtten bestod af tre bidrag:
COVAX-faciliteten (50 mio. kr.)
COVAX-faciliteten er det centrale internationale samarbejde om COVID-19-vacciner. Den
koordineres af verdens førende sundhedsorganisationer; den Globale Vaccinealliance
(GAVI), Coalition for Epidemic Preparedness Innovations (CEPI) og Verdenssundhedsor-
ganisationen (WHO). Alle modtagere af danske udviklingsmidler.
COVAX-faciliteten skal sikre retfærdig fordeling af COVID-19-vacciner blandt fattige og
rige lande. Faciliteten fungerer som en finansieringsplatform, der støtter udvikling og frem-
stilling af en bred portefølje af COVID-19-vaccinekandidater, forhandler deres prisfastsæt-
telse, samt faciliterer indkøb og udrulning af vaccineindsatsen. Samarbejdet omfatter i alt 190
lande, heraf 98 såkaldt selvfinansierende lande som fx Danmark, og 92 lav- og mellemind-
komstlande.
Der sigtes mod køb og fordeling af i alt 2 mia. vaccinedoser inden udgangen af 2021. Heraf
er 1,3 mia. doser til lav- og mellemindkomstlande, hvilket forventes at være tilstrækkeligt til
at beskytte højrisiko- og sårbare grupper samt sundhedspersonale i frontlinjen, anslået til ca.
20 pct. af hvert lands befolkning. GAVI anslog i november 2020, at man i 2021 manglede
mindst 5 mia. USD for at kunne levere fuldt ud på løftet om at vaccinere 20 pct. af befolk-
ningerne i de 92 lav- og mellemindkomstlande. I slutningen af 2020 blev det meldt ud, at
USA vil bidrage med 4 mia. USD til COVAX i 2021. Dermed er målet om skaffe 5 mia. USD
i 2021 blevet mere opnåeligt.
Det danske bidrag på 50 mio. kr. går til COVAX’ ”Advance Market Commitment”-meka-
nisme (AMC), der finansierer vaccinerne til lav- og mellemindkomstlande. Hertil kommer
1
URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om oversendelse af talepapir og baggrundsmateriale om Covax, Unicef og håndtering af Covid-19 vacciner fra samrådet den 14. januar 2021 om den globale fordeling af corona-vacciner, til ministeren for udviklingssamarbejde
2322617_0002.png
eksisterende dansk støtte til COVAX gennem EU, som hidtil har givet 500 mio. EUR i lån,
garantier og gavebistand, samt gennem Verdensbanken, som har afsat 12 mia. USD.
Ifølge GAVI har COVAX indhentet forhåndsaftaler eller indikationer på aftaler for en lang
portefølje af vaccinekandidater, herunder 170 mio. doser fra AstraZeneca/Oxford, 1,1 mia.
AstraZeneca/Oxford eller Novavax produceret fra det indiske Serum Institut, samt 500 mio.
doser Johnson & Johnson-vacciner. Sidstnævnte vaccine tegner til at være særligt anvendelig
i udviklingslandene, da den udelukkende kræver én dosis og kan opbevares ved køleskabs-
temperatur i flere måneder.
UNICEF (50 mio. kr.)
FN’s Børnefond er verdens største indkøber af vacciner og sikrer hvert år 2 milliarder vacci-
ner til verdens fattigste lande. UNICEF’s forsyningsafdeling, UNICEF Supply Division, har
med base i FN-byen i København til opgave at sikre indkøb, fragt og distribution af vacciner
på vegne af COVAX-faciliteten. Samtidig bistår UNICEF Supply Division med at sikre in-
frastruktur til udrulning af COVID-19-vaccinationsprogrammer i form af bl.a. rådgivning af
regeringer, opbevaring og beskyttelsesudstyr til sundhedspersonale i frontlinjen. Disse ele-
menter er ikke omfattet af COVAX-finansieringen.
Det danske bidrag til UNICEF på 50 mio. kr. går til UNICEF’s arbejde med indkøb af vær-
nemidler, der skal beskytte sundhedspersonalet i frontlinjen i vaccineudrulningen og CO-
VID-19-responsen. Bidraget går derudover til
UNICEF’s
ACT-A Supply Financing Fund,
som støtter lav- og mellemindkomstlande ved at dække øvrige udgifter forbundet med ud-
rulning af COVID-19-vaccinationsprogrammer, fx indkøb af kanyler, kølesystemer og trans-
port og derved sikre disse landes evne til at udrulle nationale vaccineprogrammer. Endeligt
går det danske bidrag til styrkelse af UNICEF Supply Divisions lagerkapacitet i København
til brug for opbevaring af værnemidler, kanyler og andre vigtige forsyninger til brug for den
globale vaccineudrulningen og den fortsatte COVID-19-respons.
Bidragene til COVAX og UNICEF Supply Division finansieres af COVID-19-puljen til Af-
rika på 100 mio. kr. afsat på finanslov 2021. Bidragene skal forelægges Folketingets Finans-
udvalg.
Verdensbanken (40 mio. kr.)
Verdensbankens energisektorprogram, ESMAP (Energy Sector Management Assistance
Program), har etableret et særligt underprogram med det formål at sikre adgang til elektricitet
for sundhedsklinikker i Afrika til bl.a. den nødvendige køling af COVID-19-vacciner og om-
stille energiforbruget i sundhedssektoren til solenergi. Over 70 pct. af sundhedsklinikkerne i
Afrika syd for Sahara har i dag ikke adgang til stabil elforsyning og 25 pct. har slet ikke elek-
tricitet installeret.
De 40 mio. kr. afsat til ESMAP er en del af aftalen om tredje COVID-19-hjælpepakke til
udviklingslandene på 385 mio. kr., som regeringen indgik med et bredt flertal af Folketingets
partier (V, RV, SF, K, EL, LA og ALT) den 9. oktober.
Bidraget til ESMAP kommer i tillæg til dansk opbakning til udviklingsbankernes vaccineini-
tiativer, som Danmark støtter gennem vores medlemskab i bankerne. Særligt kan fremhæves
URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om oversendelse af talepapir og baggrundsmateriale om Covax, Unicef og håndtering af Covid-19 vacciner fra samrådet den 14. januar 2021 om den globale fordeling af corona-vacciner, til ministeren for udviklingssamarbejde
Verdensbankens vaccineinitiativ på 12 mia. USD og Den Asiatiske Udviklingsbanks på 9
mia. USD.
Håndtering af vaccineudrulningen
Vaccineindsatsen i udviklingslandene er uhyre kompleks og kræver ikke bare finansiering og
produktion af tilstrækkelige vacciner, men også en forberedt sundhedssektor, uddannet sund-
hedspersonale samt et match imellem den pågældende vaccine og de tekniske opbevarings-
og distributionsmuligheder, der er tilgængelige i det enkelte land. Der er derfor fortsat stor
usikkerhed om, hvornår de afrikanske lande får adgang til vacciner.
COVAX-faciliteten har et analyseapparat, der bl.a. tager højde for timing af vaccinegodken-
delser og vurdering af landets parathed og teknologiske muligheder, for at fastsætte række-
følge, vaccinetype og timing for udrulning i det enkelte land. COVAX sigter efter at igang-
sætte arbejdet i første kvartal 2021, men størstedelen af vaccinedoser vil være tilgængelige i
anden halvdel af 2021.
UNICEF er centralt placeret som knudepunkt for COVAX’ distributionsindsats og udarbej-
der aftaler med vaccineproducenter, logistikindustri og leverandører af udstyr til kølekæder.
Derudover bistår UNICEF verdens fattigste lande i at forberede sig til de kommende vacci-
nekampagner.
Det store fokus på COVID-19-vacciner kan tage opmærksomhed og ressourcer fra støtte til
andre vaccinationsprogrammer i udviklingslande. Det er afgørende, at indsatsen for at vac-
cinere børn mod f.eks. polio og mæslinger opretholdes. Særligt UNICEF gennemfører om-
fattende vaccinationsprogrammer for børn i udviklingslande. Danmark bidrager gennem ker-
nebidrag til UNICEF og andre sundhedsaktører til at sikre ressourcer til øvrige vaccinations-
programmer.