URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om oversendelse af talepapir og baggrundsmateriale om Covax, Unicef og håndtering af Covid-19 vacciner fra samrådet den 14. januar 2021 om den globale fordeling af corona-vacciner, til ministeren for udviklingssamarbejde

Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del
Offentligt

Udenrigsudvalget, samrådsspørgsmål G om den globale COVID19

Vaccine-indsats

TALEPUNKT

Tak til Sundheds- og ændreministeren for

indledningen og ordet.

COVID-19-pandemien har ramt hele verden hårdt

–

det kræver fælles, global handling.

Til:

Udviklingsministeren

Enhed:

MNS

Dato:

08-01-2021

Sag:

2021-1666

Mange lande i Afrika - af forskellige årsager

–

tilsyneladende mindre hårdt ramt af COVID-19. Men

det er dybt bekymrende at se, at de afledte effekter af

pandemiens hærgen har påvirket fattige lande i

uforholdsmæssig stor grad.

Det giver sig udtryk i sundhedsmæssige og afledte

socioøkonomiske efterdønninger og øget ulighed. Og

det er dybt alvorligt. Vi risikerer at tabe årtiers

udviklingsfremskridt på gulvet.

URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om oversendelse af talepapir og baggrundsmateriale om Covax, Unicef og håndtering af Covid-19 vacciner fra samrådet den 14. januar 2021 om den globale fordeling af corona-vacciner, til ministeren for udviklingssamarbejde

Yderligere pres på allerede svage sundhedssystemer

har begrænset adgangen til andre sundhedsydelser,

herunder til behandling af HIV, malaria og

tuberkulose, samt udfordret adgangen til sikre

graviditeter, fødsler og aborter.

Sundhed og ernæring for nyfødte og børn er kommet

ekstra under pres bl.a. på grund af opbrud i

rutinemæssige vaccineprogrammer og manglende

skolemad pga. skolelukninger. Skolelukningerne øger

også børn og unges eksponering for vold og skadelige

praksisser som børneægteskaber, teenagegraviditeter

og pigeomskæring. Og risikoen for, at mange piger

aldrig kommer tilbage i skole er stor.

Dertil kommer de socioøkonomiske effekter på jobs,

virksomheder og eksport, som det vil tage år at

genoprette. De afrikanske økonomier er for første gang

i 25 år i recession. I bedste fald vurderes de at være

tilbage på deres 2019-niveau om fem år. I værste fald

kan der gå et årti. Ifølge FN og Verdensbanken

risikerer omkring 26 millioner mennesker at ende i

ekstrem fattigdom i Afrika syd for Sahara som følge af

COVID-19.

Netop derfor har Danmark reageret hurtigt og skubbet

på i EU og internationalt for en ambitiøs støtte til

udviklingslandenes håndtering af pandemien og dens

afledte konsekvenser, særligt i Afrika. I alt har

Danmark i 2020 afsat 1 mia. kroner via tre COVID-19

hjælpepakker. Heraf er omkring halv mia. kr. gået til

sundhedsrelaterede indsatser. Dertil kommer en række

humanitære indsatser. Regeringen har også på

finanslov 2021 fordoblet bidraget til WHO og forslået

en støtte til udrulning af vacciner, som jeg vender

tilbage til.

***

Men det bekymrer mig at følge udviklingen i

Sydafrika, hvor en mere smitsom COVID-19-mutation

har spredt sig til flere lande. Og nu hvor den globale

vaccineindsats er søsat, gælder det om at sikre adgang

til vacciner også i det fattigste lande.

Som

WHO’s

generalsekretær, Dr. Tedros, rigtigt nok

siger, så er ingen af os for alvor sikre, før vi alle er

sikre. Det handler således også om vores egen tryghed

og sikkerhed.

[Spørgsmål G (delspørgsmål): hvordan kan Danmark

være med til at fordele de kommende coronavacciner

mere retfærdigt? Hvilke initiativer ønsker ministrene

at iværksætte for at sikre vacciner til verdens

fattigste?]

Den globale sociale og økonomiske ulighed, afspejles

desværre også i ulige adgang til COVID19-vacciner.

Det vidste vi allerede tidligt i pandemien.

Derfor er det globale initiativ, som COVAX-faciliteten

repræsenterer, afgørende. COVAX er uden

sammenligning det mest ambitiøse vaccinesamarbejde

i historien, når det gælder udviklingslande. Vi har fra

EU's side bakket tidligt op om COVAX initiativet og

sikret finansiering. EU har således bidraget med 500

mio. euro i lån, garantier og gavebistand.

Men initiativet er ikke fuldt finansieret, og det er en

kæmpe opgave vi står overfor. Derfor lagde jeg kort

før jul op til, at Danmark støtter COVAX med 50 mio.

kr. til indkøb af vacciner. På den måde melder

Danmark sig også ind som en direkte donor til

COVAX. Et bidrag som jeg finder vigtigt som et

supplement de øvrige Covid-indsatser som jeg allerede

har beskrevet.

Men indkøb af vacciner er langt fra nok i sig selv.

Vacciner skal også distribueres forsvarligt og

opbevares korrekt. Derfor vil regeringen øge støtten til

UNICEF Supply Division med 50 mio. kr.

UNICEF’s

indkøbsafdeling, som har til huse i København, har

fået til opgave at indkøbe og distribuere COVID-19-

vacciner på vegne af COVAX, ligesom at de leverer

værnemidler, kanyler m.v. til det frontpersonale, som

skal foretage vaccinationerne.

En stor udfordringen er vaccinernes opbevaring.

Afrikanske lande ikke har samme muligheder for at

opbevare og transportere vacciner i såkaldte ultra-

kølekæder.

Og derfor er det ikke realistisk, at de vacciner, som nu

distribueres i USA og Europa, vil kunne blive bredt

anvendt i en afrikansk kontekst.

Derfor er det positivt at se, at COVAX indtil videre

har sikret forhåndsaftaler for hele 1,3 mia.

vaccinedoser til verdens fattigste lande. Dette gælder

også vacciner som udelukkende kræver en enkelt dosis

og nedkøling til normal køleskabstemperatur.

COVAX sigter efter at påbegynde udrulningen

allerede i første kvartal 2021. Men vi må forvente først

at kunne accelerere dækningen imod slutningen af

2021. Det skyldes således ikke kun at

udviklingslandene ikke har adgang til vacciner, det

skyldes også, at de ikke har infrastrukturen til at

udnytte de vacciner vi har til rådighed nu.

***

Jeg vil igen gerne understrege, at i langt de fleste

udviklingslande er det bredere sundhedsproblemer

som er den mest alvorlige udfordring, og det betyder

at løsninger vi investerer i dag i kampen mod COVID-

19 også skal komme de afrikanske sundhedssystemer

til gode på lang sigt.

Regeringen har derfor sikret yderligere 40 mio. kr. til

Verdensbankens energisektorprogram, ESMAP, som

skal sikre adgang til grøn energi til sundhedsklinikker

i Afrika til bl.a. den kritiske køling af COVID-19-

vacciner. Over 70 pct. af sundhedsklinikkerne i Afrika

syd for Sahara har i dag ikke adgang til stabil

elforsyning, og 25 pct. har slet ikke installeret strøm.

[Vil midlerne skulle allokeres inden for de

eksisterende bistandsmidler, eller skal der findes

yderligere bistandsmidler til formålet?]

Bidraget til COVAX og UNICEF Supply Division

finansieres af COVID-19 responspuljen på 100 mio.

kr. afsat fra udviklingsbistanden på finanslov 2021, og

skal forelægges Finansudvalget. Bidraget til ESMAP

er en del af aftalen om tredje COVID-19 hjælpepakke

til udviklingslandene fra november, som et bredt

flertal af partierne står bag.

***

Jeg er glad for, at Danmark med de nye bevillinger

bidrager til den verdensomspændende

vaccinekampagne

–

særligt i Afrika.

Men jeg er også optaget af, at vi fastholder blikket på

langsigtet opbygning af bæredygtige

sundhedssystemer og strukturer og på de afledte

socioøkonomiske konsekvenser af coronakrisen.

Således, at vi ikke taber årtiers udvikling på gulvet.

Jeg er i tæt dialog med vores udviklingspartnere. Vi

vil løbende tage stilling til, hvordan Danmark bedst

muligt kan bistå verdens hårdest ramte lande i deres

indsats for at komme på fode i kølvandet på COVID-

19 krisen. Det gælder både ifo sundhed og de

socioøkonomiske konsekveser.

Tak for ordet og jeg ser frem til vores diskussion i dag.