Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del
Offentligt
2331398_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021 - 3225
JTFM/MENA
5. februar 2021
URU alm. del
svar på spørgsmål 111 Rasmus Nordqvist (SF)
og Christian Juhl (EL) stillet den 12. januar 2021 til
udenrigsministeren.
Spørgsmål
Mener ministeren, at Israel under Genève-konventionerne er forpligtet
til at levere vacciner til de palæstinensere, som lever under israelsk
besættelse i områder, hvor det anslås, at 144.000 mennesker er blevet
smittet med covid-19?
Svar
For så vidt angår de besatte områder, påhviler der Israel pligter som
besættelsesmagt i medfør af bl.a. IV Genève-konvention om beskyttelse
af civile personer i krigstid. Det gælder bl.a. ifølge artikel 55 om
befolkningens forsyning med levnedsmidler og medicinalvarer og artikel
56 om i samarbejde med nationale og stedlige myndigheder at opretholde
sanitets- og hospitalsindretninger.
Ansvaret for sundhedsområdet i de palæstinensiske områder er reguleret i
Oslo II-aftalen, som giver selvstyret det primære ansvar for det offentlige
sundhedssystem i Palæstina, herunder ansvaret for at yde
sundhedstjenester til den palæstinensiske befolkning
EU har været i dialog med Israel i spørgsmålet om leverancer af vacciner
til palæstinenserne og for at fremme et vaccinationsprogram, der gavner
både israelere og palæstinensere. Dette vil være afgørende for den bredere
indsats for at kontrollere pandemien, og er også i tråd med Israels
forpligtelser i henhold til folkeretten.
I øvrigt henvises til besvarelsen af URU alm. del spørgsmål 134.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod