Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2015-4195
EUN
6. november 2020
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 11 fra Christian Juhl (EL)
stillet den 16. oktober 2020 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Hvad vil ministeren gøre for at afværge den humanitære krise i regionen
Nagorno-Karabakh?
Svar
Regeringen har udtrykt dyb bekymring over situationen i de konfliktramte
områder og dens konsekvenser for civilbefolkningen. Jeg har selv
opfordret til deeskalering og en varig våbenhvile. Regeringen støtter fuldt
ud op om det internationale arbejde for en permanent våbenhvile og
fredelig løsning af konflikten gennem OSCE’s Minsk-gruppe
ledet af
USA, Rusland og Frankrig. Danmark støtter også tillids- og fredsskabende
aktiviteter gennem EU. Danmark bidrager til humanitære indsatser i og
omkring Nagorno-Karabakh gennem EU, der for nylig har udmøntet
støtte på 700.000 euro. Fra dansk side har vi opfordret til at afsøge
mulighederne for yderligere støtte. Danmark giver markante kernebidrag
til flere internationale humanitære organisationer og fonde, som dermed
sikres mulighed for at kunne reagere. Det gælder bl.a. den Internationale
Røde Kors Komité, ICRC, som er meget aktiv i regionen.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod