Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 138
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021-6472
HPA
5. februar
URU alm. del
–
endeligt svar på spørgsmål 138 fra Christian Juhl
(EL) og ikkemedlem af udvalget (MFU) Peder Hvelplund (EL)
stillet den 29. januar 2021 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for på hvilket grundlag man, som udtalt under
forespørgselsdebat F36 om nødlicenser til vacciner den 27. januar 2021,
vurderer, at der ikke er evidens for, at der er produktionskapacitet til, at
flere producenter kan producere godkendte og kommende covid-19
vacciner herunder i BRIC-landene?
Svar
Vi står på verdensplan over for en akut udfordring med manglende
vaccineforsyning. Det er afgørende, at vi både i Danmark og globalt
hurtigst muligt får vaccineret befolkningerne, så samfundene kan åbnes op
igen. Som jeg sagde under hasteforespørgslen den 27. januar, kommer vi
ikke igennem COVID-19 krisen, før alle er igennem.
Lad mig gøre det klart, at mine udtalelser ved hasteforespørgslen rettede
sig mod Indien og Sydafrikas forslag om en midlertidig suspension af
TRIPS-aftalens beskyttelse af patentrettigheder. Den tilgang løser ikke det
væsentligste problem i adgangen til vacciner: At der i øjeblikket mangler
produktionskapacitet på verdensplan.
Den hastighed, hvormed COVID-19 vacciner er udviklet og sat i
produktion, er uden fortilfælde. Men selv i EU, hvor mere end 80 procent
af vaccinedoserne i følge Kommissionen produceres, oplever vi i dag
udfordringer med at imødekomme efterspørgslen på grund af manglende
volumen i produktionsapparatet.