Udvalget for Landdistrikter og Øer 2020-21
ULØ Alm.del
Offentligt
2453385_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter
og Øer
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 5896
Doknr.
448361
Dato
30-09-2021
Svar på spørgsmål fra udvalget stillet den 14. september 2021.
Spørgsmål nr. 98:
”Vil ministeren i 2021 påbegynde arbejdet med evalueringen af det nuværende færge-
tilskud og herunder nedsætte en arbejdsgruppe, så en eventuel ændring af tilskuddet
kan komme med i finanslovsforslaget for 2023?”
Svar:
Med den politiske aftale om justering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetak-
ster fra november 2018 var Folketingets partier enige om at gennemføre en ny evalue-
ring i 2022, når der er indhøstet erfaringer fra en længerevarende periode, herunder
om udviklingen i trafik- og omsætningstal på de omfattede færgeruter.
I medfør af aftalen skal evalueringen særskilt fokusere på, hvordan kommuner med
små øer administrerer den øgede fleksibilitet i periodeafgrænsningen på passagerom-
rådet, herunder i forhold til eventuel kapacitetsbelastning i skolernes sommerferie.
Efter indgåelse af den politiske aftale er der som bekendt efterfølgende gennemført
særskilte tiltag i 2020 og 2021 på færgeområdet for at afbøde konsekvenserne af CO-
VID-19 situationen for det danske samfund.
Med sommerpakken fra juni 2020 blev der således indført gratis indenrigsfærger for
gående og cyklister i juli 2020 og billigere færger i august-september 2020. Og med
sommer- og erhvervspakken fra juni 2021 blev der indført
inden for samme ramme
som i 2020
gratis indenrigsfærger for gående og cyklister i perioden juli-september
måned 2021.
Erfaringerne fra disse initiativer planlægges også inddraget i evalueringen. Under hen-
syn til dette og hensynet til generelt at sikre et så fyldestgørende erfaringsgrundlag
som muligt forventes dataindsamling til evalueringen at ske primo 2022. Den nær-
mere tilrettelæggelse af arbejdet er endnu ikke fastlagt. Der stiles efter, at evalueringen
kan foreligge medio 2022.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek