Att. Dorthe Winther
Formand Sammenslutning af Danske Småøer
J.nr. 2021 - 12938
Den 30. september 2021
Kære Dorthe Winther
Mange tak for din mail vedrørende grundvandsbeskyttelse på småøerne og jeres
forslag til en grøn vandfond.
De almene vandforsyninger er i Danmark ejet af enten forbrugerne eller af en eller
flere kommuner. Vandforsyningerne drives efter hvile-i-sig-selv princippet. Det vil
sige, at vandprisen skal dække de omkostninger, som vandforsyninger har til drift,
herunder beskyttelsesindsatser, hvis det vurderes, at der er behov for det.
Ifølge vandforsyningsloven, udpeger staten indsatsområder på baggrund af
sårbarhedsvurderinger. Kommunerne skal udarbejde indsatsplaner for
indsatsområderne. Indsatserne kan være forskellige i forhold til behovet, men kan
for eksempel være restriktioner i forhold til gødskning eller anvendelse af
pesticider. Kommunerne kan bestemme, at erstatninger til lodsejere, som
konsekvens af indsatser beskrevet i en indsatsplan, helt eller delvist skal
finansieres af vandforsyninger, der får gavn af indsatsen. En mulighed er derfor, at
kommunerne kan bidrage til udbetalingen af erstatninger til lodsejer, for at holde
vandpriserne nede.
På småøerne vil indsatserne ellers fuldt skulle finansieres af vandforsyningerne
der får gavn af beskyttelsesindsatserne og dermed af de kunder, som modtager
vandet, dels over kubikmeterprisen og dels over det faste bidrag.
Med venlig hilsen
Lea Wermelin
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk